Whack a mole! – om angst og autisme

Whack a mole! – om angst og autisme

Bang! Forestil dig at hver gang du åbner munden og siger noget, så reagerer de andre omkring dig lige som om de var i gang med et spil ”Whack a mole”. Det vil sige et spil hvor man med en hammer skal ramme muldvarpe hver gang de popper op fra deres hul. Det kan også spilles som et familiespil hvor en person står i midten og med en oppustelig hammer så skal ramme de andre i hovedet hver gang de stikker hovedet op i en slags rund oppustelig hoppeborgslignende anordning. Denne udgave af spillet med menneskelige muldvarpe der skal bankes i hovedet, passer nok bedst til det liv jeg havde før jeg blev diagnosticeret med Aspergers Syndrom, Tourettes Syndrom, OCD plus angstproblematikker i 2012. Forskellen var bare, at jeg var den eneste muldvarp og alle de andre omkring stod klar med en hammer.

whackmole

Angst, mange autisters trofaste men uønskede følgesvend

Angst er lidt for ofte en trofast følgesvend til autister, og et forsigtigt skøn ud fra den litteratur jeg har læst, er at omkring 40 procent af alle voksne autister også kæmper med den ved siden af autismediagnosen.

Før 2012 fyldte angst enormt meget i mit liv, jo længere tid jeg gik rundt som u-diagnosticeret autist, jo mere steg den. Meget groft kan man sige, at jo mere de sociale krav steg omkring mig, jo mere steg angsten. Jeg var nemlig ikke stand til at indfri disse krav som alle de andre – der uden de store problemer navigerede sikkert rundt i mange forskellige sociale sammenhænge. Med det in mente kan man sige at fra jeg var 1-7 år, havde jeg ikke de helt store vanskeligheder, de sociale krav var i den periode til at overskue.

Situationen begyndte derimod at ændre sig i sidste halvdel af 2. klasse. Fra at være den bedste i klassen fagligt faldt jeg lige så langsomt mere og mere i niveau indtil det blev så ringe at forældresamtalerne konstant handlede om hvor ærgerligt det var at jeg spildte mine evner. Vi skal her huske på, at Aspergers Syndrom ikke var kommet til landet og hvis sådan en som mig, på trods af gode evner, dengang klarede sig dårligt, så måtte det jo være noget i miljøet der var galt. Det var også det konstante tema ved disse trælse samtaler.

1 Whack a mole! – Lidt om angst og autisme. NT = en person uden autisme, AS = autistisk partner Ole Rauff 2020

At konstant få et gok i nøden!

Fra jeg var 13 – 17 år var jeg, for at gøre en lang historie kort, en mammut i en glasbutik, (an elephant just doesn’t cut it!). Stort hver gang jeg åbnede munden eller gjorde noget, resulterede det i konflikt med andre, jeg var dengang faktisk ikke i stand til at sidde stille og roligt og tale med en anden person, jeg kunne kun sige mærkelig lyde eller sige grimme ting til andre. Jeg fik selvfølgelig tonsvis af skældud, men forstod ikke hvorfor. Jeg havde nok en ide om at jeg sagde dumme ting som jeg ikke kunne kontrollere, men forvirringen var så ekstrem i mit hoved at jeg ikke anede hvad der var op eller ned. Effekten af det ene møgfald efter det andet var blot at min angst steg og steg. I denne periode brugte jeg åbenbart så megen energi på at kontrollere min hjerne at jeg vil mene at det var her at jeg udviklede OCD. Det baserer jeg på, at tvangstankerne i denne periode begyndte at banke på og det handlede altid om enten at skade andre eller forestille sig inde hovedet at jeg ville gøre et eller andet fuldstændigt ekstremt i en social situation

whackthemole

At tage på efterskole med (uopdaget) autisme, Tourettes Syndrom, OCD og angst i bagagen

Velmenende mennesker mente at jeg ville have godt af at komme på efterskole i 11. klasse. Jeg blev således indlogeret på Kongenshus Efterskole (den er siden hen gået konkurs). Meningen var så nok, at det ophold skulle hjælpe mig med at blive bedre til at fungere socialt. Ak og ve! der gik ca. 1 måned og så blev jeg ellers smidt hjem i en uge med stort rabalder og postyr. Mine læreruddannede forældre kunne overhovedet ikke begribe hvordan det kunne ske. (Det kom de først til at forstå ca. 15 år senere da jeg blev diagnosticeret). Nu her i dag forstår jeg godt hvorfor jeg blev sendt hjem, men dengang fattede jeg slet ikke meningen med det hele. Jeg havde en fornemmelse af at jeg havde opført mig på en upassende måde, men helt præcist hvad det var jeg havde gjort galt var svært for mig at forstå, og det uanset hvor meget efterskoleforstanderen og hans højre hånd sad1 og docerede og prøvede at få mig til at forstå hvad jeg havde gang i. Resten af tiden på efterskolen var en tid hvor jeg knap nok turde sige noget af frygt for at blive sendt helt hjem permanent som nogle af de andre allerede var blevet og som gjorde indtryk på mig. Med andre ord voksede angsten helt uhæmmet og den læring jeg tog med mig fra efterskolen, var at det var bedre slet ikke at sige noget som helst, for jo mindre man sagde, jo mindre var risikoen for at få et gok i nøden.

1 Faktisk begge søde og dygtige mennesker og jeg er den dag i dag, Facebook ven med begge. De var bare oppe imod en udiagnosticeret autisme og kunne derfor ikke gøre meget fra eller til.

At befinde sig i kamptropperne hvor jungleloven hersker

Hvis jeg i 1998 havde vidst at jeg var autist plus følgediagnoser, så havde jeg selvfølgelig gået en stor bue uden om militæret og især kamptropperne, som nok er det mest antiautistiske miljø jeg kan komme i tanke om. Jeg kunne skrive utallige sider om denne tid men vil her gøre det kort.

Mønstret var stort det samme som på efterskolen, de to første uger blev brugt på at føle mig nogenlunde tryg i det nye miljø, da det så var på plads, begyndte jeg mobbe dem som var svagere end mig selv. Jeg var især led overfor en fra min gruppe som efter min mening og med den viden jeg har nu, led af en svær grad af ADHD, han var et let offer og jeg kunne slet ikke kontrollere mig selv i forhold til de ting jeg sagde og gjorde. De andre opdagede selvfølgelig ret hurtigt at jeg inderst inde var enormt svag og usikker og begyndte så at køre på mig for at give igen, det kombineret med at jeg også var dårlig til det rent soldaterfaglige gjorde mig mere og mere upopulær. Det tog så meget overhånd at jeg til sidst udviklede en depression og jeg var på det tidspunkt usandsynlig tæt på at tage mig eget liv. Det var ikke så svært i det at jeg på det tidspunkt konstant gik rundt med en skarpladt automatisk riffel (NATO-mission i Bosnien).

Militæret bombede mig i overført betydning så langt tilbage, at jeg efter de 18 måneder nærmest bare gik rundt som et tomt hylster, totalt drænet for selvtillid og selvværd og med en angst i et uhørt omfang. Den mindste sociale interaktion var så opslidende på mit tyndslidte nervesystem at jeg konstant søgte efter et muldvarpehul at gemme mig i, for nu at blive i ”muldvarperegi”. Jeg havde med andre ord fået så mange brutale gok i nøden at efterskolen til sammenligning var en rent kurophold.

Hvordan kan man genopbygge sig selv uden en brugervejledning?

Efter militæret var jeg efterhånden blevet godt og grundigt klar over at jeg ikke fungerede særlig godt socialt – sagt på en meget mild måde. Jeg fandt ud af, at stort set hver gang jeg åbnede munden, så gik det galt for mig. Det medførte, at jeg i denne periode generelt var ret stille, kun når jeg fik (meget) alkohol i blodet var jeg i stand til ordentligt at være sammen med andre mennesker. Det mest håbløse i denne periode var at uanset hvor hårdt jeg prøvede, så blev jeg stort set ikke bedre socialt, igen og igen røg jeg i konflikter, igen og igen sagde og gjorde jeg de forkerte ting. Alt sammen var det med til at min angst blev ved med at fylde så meget at jeg efterfølgende i lange perioder trak mig helt ind mig selv og gjorde hvad jeg kunne for at undgå mennesker.



At endelig få en brugervejledning til sin hjerne som 32-årig!



Sådan kørte det indtil jeg var 32 år. Da jeg fyldte 32 blev jeg nemlig diagnosticeret og fik pludselig en ”brugervejledning” til min hjerne. Jeg opdagede at jeg var autist og så kunne jeg pludselig langt bedre forstå hvorfor jeg havde været igennem de tusindvis af sociale nederlag. Jeg var så lykkelig for endelig at have fået en ”manual” til min hjerne så jeg kunne begynde at genopbygge mig selv. Jeg læste som en besat om autisme, jeg studerede andre autisters beretninger, jeg gjorde alt hvad psykiateren og andre rådgivere bad mig om, jeg begyndte på Quetiapin. Stille og roligt fik jeg det bedre, angsten begyndte også at falde markant. Denne genopbygningsfase tog ca. 6 år, jeg var således omkring 38 da jeg følte at nu kunne jeg for alvor være sammen med andre mennesker uden at komme i konflikt og uden at sige og gøre forkerte ting. Men inden jeg nåede så langt, havde jeg også læst et par hyldemeter om autisme og havde efterhånden mestret min diagnose så meget at jeg stille og roligt kunne begynde at hjælpe andre, i første omgang frivilligt, og som 39-årig med eget firma hvor jeg tilbyder rådgivning om autisme

I parforholdet

Når vi med autisme indleder et parforhold, så kommer vi måske jf. min beretning, med en stor taske fyldt op med angst, mobning og nederlag igennem livet, andre af os har måske ikke plads i tasken og er derfor nødt til at slæbe rundt på en ekstra stor dragkiste. Så er der så sådan nogen som mig, der i sin tid nærmest var nødt til at leje en Mærsk container for at have plads til alle nederlagene.

Med andre ord kan I begge i parforholdet komme til at ”falde” over denne bagage i varierende størrelse.

Råd i forhold til angst og autisme i parforholdet:

  • Jo mere struktur i hverdagen jo mindre angst: ugeplaner, kalenderfunktion i mobil osv. alt sammen er gavnligt og er med til at reducere stress og dermed er der mindre ”foder” til angsten.



  • Vær opmærksom på ”Nej-refleksen”! Du som NT-partner foreslår noget der involverer en aktivitet udenfor hjemmet og som omhandler det at skulle forholde sig til andre mennesker. Din AS-partner siger så måske med det samme ”Nej!”. En løsning kan være at du udfylder konteksten på forhånd. Giv informationer om stedet, hvor mange mennesker er der, hvor længe skal I være der, hvad skal der ske bagefter. Jo flere af den slags informationer, jo lettere er det for os med autisme at overskue det og måske acceptere det. Vigtigst af alt, giv os lige lidt tid til at tænke over det. Der er en ikke ringe chance for at vi kommer 1 time eller 2 senere og siger ja til at tage af sted med dig, fordi i det tidsrum har vi siddet og analyseret det i hovedet og er blevet beroliget af at du har hjulpet med at udfylde konteksten.





  • Indøv på forhånd strategier der kan bruges hvis I skal afsted til en social sammenkomst. Sådanne strategier kan være at I træner ”HV-spørgsmål” sammen, som AS-partner kan bruge til bedre at klare smalltalk. Det kan også være at I aftaler håndtegn, bestemte berøringer som så har en bestemt betydning, fx kan det være at I har aftalt, at når du som NT-partner klapper AS-partner 2 gange på skulderen så betyder det at nu skal AS-partner holde inde med at tale om særinteressen med en anden gæst og så stille HV-spørgsmål om den andens verden. Kun fantasien sætter grænser, som autist kan jeg skrive under på at sådanne tiltag vil kunne gøre meget i forhold til den angst man kan have i sociale sammenhænge.

Husk at autister er meget forskellige, det er ikke sikkert mine råd virker i dit parforhold, eller måske virker kun nogle af dem. Det er ikke så vigtigt. Den viden du som NT får i en artikel som denne er også med til at reducere angsten hos din partner med AS, for jo mere man som AS føler sig forstået af NT jo mindre stress og jo mindre angst.

Konsultation og rådgivning ved autisme i parforholdet

Jeg bor i Vejle, jeg samarbejder med Marianne Merling
som også kan tilbyde
konsultation. Marianne har klinik i Valby:
https://mariannemerling.dk/om-marianne/

Har du brug for rådgivning i forhold til autisme i parforholdet? så kontakt mig på mail: orauff@jubii.dk
Besøg min firmahjemmeside på: https://olearauff.wblog.dk/

Jeg kan også lave en opklaringsrapport som din partner kan vise til egen læge hvis en udredning ønskes.

Aspergere og job

Aspergere er meget forskellige, nogle af os kan arbejde i et fuldtidsarbejde, andre kun i fleksjob, og så er der også nogle af os hvor arbejde ikke er en mulighed, og hvor førtidspension er den eneste løsning

Aspergere, der kan arbejde, har en stor værdi for ethvert samfund, det handler blot om at placere os i nogle rammer, der er tilpasset vores udfordringer. Hvis de er det, så kan vi være særdeles produktive.

Omvendt kan det blive dyrt for samfundet og svært i parforholdet, hvis rammerne på jobbet er ”anti-autistiske”. I parforholdet vil du meget nemt vide, om din AS-partner er i et job, hvor der er gode rammer for en autist eller ej. Hvis rammerne er dårlige, vil han sikkert hver dag, komme hjem fra jobbet og ligne en hængt kat og bruge resten af dagen på at restituere og slikke sår. Med andre ord vil du ikke rigtig få noget ud af ham, for al hans energi går på at holde sammen på sig selv på jobbet.

Selvfølgelig kan forkerte rammer også være svære at håndtere for folk uden autisme, så en NT-er kan også komme hjem fra jobbet og være smadret med lavt energi-niveau. Forskellen er bare, at vi med autisme grundet vores anderledes hjerne, er ekstra følsomme overfor forkerte rammer. Vi bliver slet og ret hårdere ramt, og har lettere ved at udvikle stress, angst, depression og andre psykiske lidelser, hvis rammerne er ”autistuvenlige”.  

Hvilke jobs er gode for autister og hvilke er ikke?

Gode jobs for os er først og fremmest jobs, som kræver en god langtids- arbejdshukommelse, fremfor en god kortids-arbejdshukommelse. Desuden er det vigtigt, at arbejdsopgaverne er klart definerede. Det er også jobs, hvor vi ikke skal bruge en masse energi på kommunikation, og hvor vi klart og tydeligt på en assertiv måde, får at vide, om det vi laver, er godt eller skidt uden, at det bliver pakket ind og vi så skal til at afkode budskabet. Desuden er det jobs hvor vi ikke hele tiden skal skifte mellem en masse forskellige ting. Aspergere er ikke ligefrem multitaskere, men det der faktisk er allersværest for os er, hvis vi hele tiden skal skifte imellem forskellige arbejdsopgaver.  Jobs, hvor vi kan få lov til at arbejde os hen imod målet på vores egen måde, passer os storartet.

Aspergere kan bestride mange forskellige jobs. Hvis vi ser bort fra militæret, så er der i samfundet ikke nogen begrænsninger for os. [1]

Nogle aspergere kan blive meget succesfulde, specielt hvis de arbejder med noget, hvor de kan bruge deres særinteresse. Et eksempel på dette er, Temple Grandin.

 

Eksempler på gode jobs: 

  • Bibliotekar   
  • Ingeniør
  • IT-jobs
  • Fotograf
  • Mekaniker
  • lagermedarbejder    

Eksempler på dårlige jobs:

  • Receptionist

  • Tjener (specielt hvis man har  ansvaret for mange borde)
  • Kok (specielt hvis det det er et sted med et hektisk arbejdsmiljø)
  • Kasseassistent hvor hurtig hovedregning er nødvendig.
[1] Jeg er lidt i tvivl om politiet godkender mennesker med en autisme diagnose, jeg tænker det er en helhedsvurdering af den enkelte kandidat.

Gode råd til dig der lever med en Asperger

1.      Aspergere kan sagtens sidde i store stillinger. Selvom det efter min bedste vurdering nok forekommer relativt sjældent, så kan en højtfungerende asperger faktisk godt arbejde som leder, være dygtig og glad for jobbet. Han kan sagtens tjene en god løn, køre i en stor Audi og have økonomisk overskud, som han så kan glæde sin familie med. Bagsiden af dette kan være, at han bruger al sin energi på jobbet og faktisk ikke rigtig er til stede, når han så er hjemme, da al hans fritid formentlig går på at restituere og blive hel igen. I sådan en situation må man forventningsafstemme sammen i forhold til, hvad man mener, der er påkrævet i et parforhold.

2.      Hjælp ham med at afkode den indirekte kommunikation. Noget af det, der kan forårsage meget stress på jobbet for os, er i forhold til kommunikationen.  Hvis vi arbejder et sted, hvor kommunikationen er tvetydig, og hvor vi skal bruge en masse energi på at afkode andres udmeldinger, så slapper vi ikke af og vil let kunne have ting, som folk har sagt til os, til at køre i hovedet på os resten af dagen. Som partner kan du med fordel spørge ind, hvis du fornemmer at dette kører i hans hoved, og så hjælpe ham med at finde hoved og hale i den lumske NT-kommunikation.

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

30 minutter reglen

Autister skal bruge længere tid på at omstille sig fra den ene situation til den anden.

Du har måske på den hårde måde fundet ud af, at du ikke skal gå i gang med en længere beretning til din AS-partner, når han lige kommer hjem fra arbejde. Du har lært at undertrykke dit behov for at tale med ham om, hvordan din og hans dag er gået, da du har fundet ud af, at han slet ikke har lyst til at tale med dig, lige når han er kommet hjem. Faktisk udviklede det sig ofte negativt, hvor du blev irriteret over, at han nærmest vrissede af dig, for så at gå væk fra dig og måske søge tilflugt på sit kontor eller i stuen.

Det, der går galt i denne situation er, at din AS-partner er meget træt og udbrændt, når han har ”været på” i måske 7-8 timer på jobbet.  Oven i det skal han også bruge energi og tid på at omstille sig fra sin arbejdsidentitet til privatlivsidentiteten. Omstillingen tager min. 30 minutter.

Gode råd til dig der lever med en Asperger

1)      Er det vigtigt eller kan det vente? Når din AS-partner kommer hjem fra job, så synes jeg, at man faktisk skal undlade at indlede samtaler med ham, medmindre det er vigtigt og presserende.

2)      Du skal nok få lov! Du vil selvfølgelig gerne tale med ham om, hvordan din og hans dag er gået, det er der ingen eller intet, der forhindrer dig i, men vent min. 30 minutter!

3)      Vi kan ikke blive bedre til at omstille os. Dette behov i forhold til, at os med autisme skal bruge tid og energi på at omstille os, kan ikke trænes væk. Jo mere man i parforholdet tager hensyn til denne udfordring, jo færre konflikter.

4)      Det er ikke ok at gemme sig væk hele dagen. At din AS-partner har brug for 30-50 min. for at blive sig selv igen, er vigtigt at tage hensyn til i det lange løb. Men på den anden side er det ikke ok hvis han sidder og gemmer sig resten af dagen. Få lavet en aftale sammen, vis ham denne 30 min. regel.

5)     Taktil hyposensitiv? Er din partner taktil hyposensitiv, så kan det meget vel være, at han, når han kommer hjem efter en lang arbejdsdag, nyder at ligge ned, mens børnene lægger sig ovenpå ham, og han derved opnår det, der på engelsk hedder ”deep body pressure”. Med andre ord er det ikke sikkert, at lige præcis din partner med det samme har brug for at være alene på sit kontor, det er forskelligt fra autist til autist.

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Er min partner autist?

Prøv at læse disse 25 punkter igennem, omhandlende din
partner/kæreste

  1. Jeg føler, at det er mig, der
    skal trække læsset, når det handler om det sociale, det gør mig tit alt for
    træt og udmattet.
  2. Min partner er yderst
    pligtopfyldende og punktlig, hvilket jeg sætter stor pris på.
  3. Jeg føler lidt for tit, at mine
    ønsker, behov, drømme og følelser bliver ignoreret af min partner.
  4. Min partner bagtaler ikke andre, han er
    åben og har ikke skjulte agendaer, han er det modsatte af en ”drama-Queen”.
  5. Jeg føler mig tit ensom, min
    partner vil hellere sidde for sig selv og nørde med et eller andet det meste af
    tiden. Han kan være svær at trække med til sociale events, han vil hellere
    blive hjemme.
  6. Min partner er for det meste
    ligeglad med overfladiske trends, modediller etc. Han er sin egen og er
    befriende nonkonform.
  7. Jeg føler, at der mangler
    intimitet i mit forhold, jeg savner ofte berøringer fra min partner, og yderst
    sjældent hører jeg ordene ”jeg elsker dig”. Han kan måske ikke lide at holde i
    hånd, særligt udenfor.
  8. Min partner er meget detaljeorienteret,
    desværre sker det nogle gange på bekostning af helheden, hvor han overser ”the
    big picture” og efterfølgende misforstår situationen.
  9. Min partner bliver let stresset
    og har svært ved at overskue mange ting på én gang.
  10. Min
    partner er meget loyal, han kunne ikke drømme om at være mig utro.
  11. Min partner er ikke god til at
    dele følelser, drømme og tanker.
  12. Min
    partner kan være enormt produktiv og er ekstremt dygtig til at holde et meget
    kraftigt og vedholdende fokus, når noget interesserer ham.
  13. Nogle gange føler jeg at min
    partner er lidt som et barn.
  14. Min partner kan være den sødeste
    mand på jorden, når han slapper af, men blot lidt stress kan desværre gøre ham
    irritabel og svær at omgås.
  15. Jeg føler, at konflikter desværre
    lidt for tit ikke bliver løst. Ting bliver ikke snakket igennem, ofte vælger
    jeg ikke at viderebringe ham negative nyheder for at undgå, at han ”kører op”.
  16. Min partner er ærlig og siger
    gerne tingene, som de er, de bliver ikke pakket ind.
  17. Min partner kan være impulsiv og
    mangler empati, han har svært ved at se tingene fra mit perspektiv.
  18. Min partner siger nogle gange
    upassende ting, som jeg skal reparere og glatte ud.
  19. Jeg føler, at min partner alt for
    tit er sort og hvidt tænkende.
  20. Kompromisser er sjældne, tit og
    ofte er det mig, der skal rette ind efter min partners usmidige og ufleksible
    tilgang til verden.
  21. Min partner snakker om det samme
    igen og igen, det er som om han kun vil tale om det, der interesserer ham, alt
    andet er ligegyldigt.
  22. Min partner kan være noget så
    følsom overfor lyde, lys, berøringer
    eller lugte.
  23. Min partner tager ofte tingene
    bogstaveligt, han kan have svært ved at afkode det underliggende budskab.
  24. Min partner kan have svært ved at
    vide hvornår det er hans tur til at tale i en samtale
  25. Min partner har en tendens til at
    dreje samtalen ind på ham selv og hans egen verden.

Hvis du kunne genkende meget af
det ovenstående hos en person tæt på dig, så er det muligt, at der er autisme
på spil. Suppler gerne. med en AQ og en EQ-test på nettet. Jeg kan desuden lave
en opklaringssamtale som kan være en hjælp i forhold til at få en henvisning
til en psykiater. Kontakt mig på mail: orauff@jubii.dk

Er man som asperger en oplagt kandidat til luksusfælden?

De nedsatte eksekutive funktioner kan gøre det meget svært for os at holde styr på økonomien.

Jeg har mistet mange penge, spildt mange penge, gået glip af økonomiske muligheder, i det hele taget har jeg, specielt tidligere i mit liv, haft en elendig økonomi. Først efter at jeg blev diagnosticeret begyndte jeg lige så langsomt at få styr på økonomien, eller måske, blive mindre ringe til at styre den. Jeg er stadig ikke god nok og vil nok aldrig blive god til at tænke langsigtet når jeg investerer i f.eks. bil.

Den store skurk her er de såkaldte ”nedsatte eksekutive funktioner”. Med andre ord har jeg mistet penge som følge af et af de største problemer, mange med asperger render rundt med. Dvs. den nedsatte evne til at overskue situationer, organisere og planlægge, osv.

     Gode råd til dig der lever med en Asperger

1  En asperger kan også være en haj til økonomi. Det er langt fra sikkert din AS-partner har problemer med økonomien. Måske er det omvendt, og det er ham, der står for regnskabet derhjemme med en præcision, der er en kongelig bogholder værdig. NT-er, kan også have problemer med økonomien jf. luksusfælden. Pointen her er bare at de nedsatte eksekutive funktioner øger risikoen for at få økonomiske problemer.

3.   Planlæg og følg planen. Hjælp ham med at planlægge, lav en ugeplan til ham. Det er ikke, fordi han er doven, at han glemmer at udføre de huslige opgaver, det er simpelthen bare, fordi han kan have svært ved at overskue det i hovedet. Giv ham det råd at han skal bruge kalenderfunktionen med reminder på mobilen. Uden et kalendersystem på den ene eller anden facon vil han formentligt glemme for mange aftaler.

4.   Vær på vagt overfor overforbrug af økonomien.  En asperger kan blive så opslugt af et eller andet, der koster penge, at pengene fosser ud af hans bankkonto. (fx onlinepoker).

5.   Rutiner, erfaringer og velkendte strukturer gør det nemmere for os. Jo mere velkendt situationen er. Jo mere struktureret hverdagen er for os, jo mindre skal vi bruge de eksekutive funktioner og på den måde sparer vi energi.

6.   Bed ham ikke om at fixe noget 10 min. før i skal til en fest. Pas på med ikke at sige til ham, f.eks. 10 min. før I skal afsted til en fest eller lign.  at det da også er irriterende, at vandhanen drypper. Der er nemlig stor risiko for, at din AS-partner vil have løst det problem og have det ud af verden – og det lige med det samme. Det kan generelt være vanskeligt for mig at udskyde sådanne ting. Jeg vil helst gøre det her og nu og få det afsluttet, så jeg får ro i hovedet.

 

Hvad er nedsatte eksekutive funktioner?

Nedsatte eksekutive funktioner betyder, at vi med autisme har svært ved at:

·        Overskue ting.

·        Gennemskue hvor lang tid noget tager.

·        Kombinere fortidige, nutidige og fremtidige handlinger.

·        Svært ved at forudsige konsekvenserne af vores handlinger.

·        Manglende impulskontrol.

·        Problemer i forhold til at organisere, planlægge og strukturere ting.

·        Svært ved at skulle vælge ved mange valgmuligheder.

·        Svært ved at omstille os til en ny situation.

·        Svært ved at skifte strategi og justere hvis der sker ændringer.

·        Svært ved at skifte ind og ud mellem forskellige opgaver.

·        Svært ved at gennemføre planlagte ting og svært ved at igangsætte.

·        Svært ved at formulere en løsning på et problem.

 

 


 

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Fortæl os det!

Vi ved det ikke før du fortæller os det!

Det er let at gå rundt og opbygge vrede og irritation over, at din partner ikke hjælper til i det daglige. Det kan være småting. F.eks. at han ikke hjælper dig med at pakke tingene i supermarkedet, eller kun laver en kop kaffe til sig selv i stedet for at spørge, om du også vil have en kop. Måske har du ofte tænkt, at han er egoistisk og tankeløs. Måske tænker du endda: ”Det er da utroligt, som han tager mig for givet!”. Denne meget langsomme, men sikre ophobning af irritation og vrede, kan ødelægge ethvert parforhold.

Hvis du bor sammen med en autist, kan vi med det samme starte med at slette ordet ’egoistisk’ og erstatte det med ’problemer i forhold til at mentalisere’. Med andre ord er det ikke pga. egoisme, at han glemmer og overser dig. Det er simpelthen, fordi han har svært ved at se tingene fra din side, at aflæse dine behov, at forstå konsekvenserne af sine handlinger eller i hele det taget at regne ud, hvordan din opfattelse af tingene er. Når han er dårligere end en NT til det, er det svært for ham at agere, som du forventer og være hensynsfuld på et passende niveau.

Det er så her, at overskriften kommer ind i billedet. Du kan som NT-partner være nødt til at fortælle din AS-partner, at han f.eks. skal hjælpe med at pakke tingene i supermarkedet – du kan ikke forvente, at han selv er i stand til at regne det ud! På trods af, hvor banalt og logisk det end forekommer. Du er også nødt til at formulere det meget klart og direkte, når han igen og igen tager dig for givet. Hvis ikke du melder det klart ud, vil han aldrig opdage det, og pludselig vil I stå og diskutere voldsomt, uden at noget som helst bliver løst.

           Gode råd til dig der lever med en Asperger

1.      Gør det skriftligt. At få snakket disse ting igennem er vigtigt, inden de vokser sig alt for store, Hvis din AS-partner ikke er god til at tale om følelser ansigt til ansigt, så vil jeg råde jer til at tale om dem via f.eks. e-mail eller Messenger etc. Så kan han sidde og læse det i ro og fred og kun forholde sig til ord og ikke skulle bruge energi på at afkode dit kropssprog, mimik etc. Pas på, når du skriver, ikke at bruge ’du’ for meget, brug i stedet for ’jeg’. Humor er også fint at bruge, hvis I begge er indforståede med det. Gør opmærksom på, at du stadig elsker ham på trods af dette, og at du gør dette af kærlighed, og fordi du ønsker, at I også fremover skal være sammen.

 

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Funktionsniveau

Dråben der skaber et vandfald. Jo lavere funktionsniveau, jo sværere bliver det hele. I et parforhold skal man gøre, hvad man kan for ikke at diskutere, lægge planer eller tale om følelser, når ens AS-partner er faldet godt og grundigt i funktionsniveau.

Når man taler om autisme, kan man ikke undgå at tale om ’funktionsniveau’. På de efterfølgende sider handler det om, at man som asperger gradvist vil blive dårligere til at begå sig socialt og tilpasse sig en NT-verden. Dette sker som følge af at man bruger meget energi på at være sammen med andre mennesker.

funktionsniveau

Skemaet viser de forskellige stadier, en asperger kan være på.

Hvis man forestiller sig, at den blå søjle er en helt fuldstændig udhvilet og frisk person med Aspergers, kan han, når han er på det niveau ”meget”. Først og fremmest vil han kunne bruge alle sine strategier, og han er således meget bedre rent socialt. Indlærte strategier, som f.eks. at huske at have et minimum af øjenkontakt er aktiveret. På dette niveau kan han desuden bedre klare stress. Desuden er det langt lettere at få aspergeren til at foretage sig noget socialt her, da han på dette tidspunkt stadig har nok opladning på sine batterier. Når han er på dette niveau, bør man tale med ham om eventuelle konflikter og problemer. Yderligere er det her, han er bedst til at håndtere noget, der vedrører planlægning, abstrakte ting og flere bolde i luften.[1]

Vi rykker nu videre til den orange søjle. På dette niveau er aspergeren blevet mere træt. Han har måske ”været på” socialt i et par timer, og dét, at bruge de mange strategier og i det hele taget at fungere ”normalt”, har allerede kostet på kontoen. Nu ser vi de første tegn på, at aspergeren er træt, idet øjenkontakt bliver lidt sværere for ham. Det er også her, at der er større risiko for, at andre opdager, at han er ”anderledes”. Jo mere træt, stresset og mættet af sanseindtryk en voksen autist er, jo dårligere er han til at kompensere og virke ”normal”. Og her i den orange søjle vil man i det små begynde at se tegn på det i form af, at aspergeren ”sænker paraderne”.

Vi kommer nu til den grå søjle. På dette niveau er stressniveauet steget mærkbart, aspergeren er ved at være godt brugt, han har ”været på” i et godt stykke tid. Nu bliver det sværere og sværere for ham at opretholde den ”normale” facade og ikke mindst benytte de indlærte strategier. Hans hoved er endnu mere fyldt op med sanseindtryk og mennesker. Han vil begynde at lave fejl. Fejl, han ikke ville begå, hvis han var udhvilet (blå søjle). For aspergeren er disse fejl enormt frustrerende. Han vil bare så forfærdeligt gerne være ligesom de andre, f.eks. i forbindelse med en fest. Fejlene kan være i småtingsafdelingen, som f.eks. at han glemmer øjenkontakt, mens han hilser på en person, eller det kan være, at han kommer til at tale over sig og være for ærlig, og det skaber måske en lidt trykket stemning. Måske vil personerne omkring aspergeren ikke tage særlig meget notits af denne malplacerede udmelding. Men for aspergeren vil det være forbundet med skam og frustration ikke at kunne kontrollere sig selv og ikke bare fungere normalt som de andre.

Næste niveau er den gule søjle, her skal aspergeren virkelig begynde at passe på sig selv. Hvis aspergeren stadig er sammen med mennesker, så er risikoen for, at andre spotter, at han ikke ”er som de andre”, nu langt højere. Nu vil han for alvor begynde (ubevidst), at slække på de indlærte strategier, simpelthen fordi der ikke rigtigt er mere energi til at opretholde dem og holde dem kørende. Man kan sige, at hvis han var en computer, så ville hovedparten af RAM nu være opbrugt. Det er også her, at øjenkontakten måske for alvor bliver svær for ham. Hvor han på det blå niveau, i den helt udhvilede tilstand, måske var i stand til at have øjenkontakt med en anden person i 80 procent af tiden,  er det tal nu måske halveret. Hvis du bor sammen med en asperger, og du kan mærke, at han er på dette niveau, så skal du for alt i verden ikke begynde at indlede en samtale med ham. Især, hvis det handler om at skulle planlægge noget fremad i tiden, hvor der er mange faktorer og bolde i luften. Det vil han nemlig ikke kunne håndtere særlig godt, og risikoen er, at det udvikler sig til en konflikt, hvor han bliver irriteret og vred, er alt for høj. På dette tidspunkt er aspergeren godt og grundigt fyldt op i hovedet, og derfor bør du kun tale med ham om nødvendige og vigtige ting.

Den næstsidste søjle er den røde. Her er aspergeren virkelig forfærdelig træt. Hovedet er fyldt næsten helt op, og der er alt for mange sanseindtryk, som kører rundt. Hvis aspergeren er sammen med mennesker på dette tidspunkt, vil han forhåbentligt prøve at finde et sted at være alene, for batteriet er næsten helt fladt. Strategierne, der skal hjælpe ham til at indgå blandt mennesker og opføre sig ”normalt”, er der ikke mere energi til at opretholde. Det er så nu, at han vil være i al for høj risiko for at komme ud i situationer, hvor andre ret tydeligt vil lægge mærke til, at han er anderledes. Det er også her, at øjenkontakten måske er så ringe, at den er nærmest ikke eksisterende. Desuden er det på dette tidspunkt, at lunten kan være kort i forhold til konflikter. Her bør du som partner/kæreste/etc. kun tale med ham om de basale behov: mad, drikke og hvile. Ligeledes bør aspergeren her slet ikke være sammen med mennesker, men derimod være helt alene og sidde med sin særinteresse eller bare slappe af!

Vi er nu nået til den sidste søjle, som er den grønne. Nu er spillet slut… aspergeren er helt ødelagt, han kan slet ikke håndtere andre mennesker, næsten ikke engang sig selv. Det er på dette niveau, at han meget let vil kunne få ”meltdowns”. Meltdowns er en form for anfald, autister får, når hjernen ikke kan klare mere, da der er alt for mange sanseindtryk. Anfaldet kan manifestere sig på mange forskellige måder. Efter anfaldet skammer autisten sig ofte over sin adfærd, som han ikke kunne kontrollere, hvor meget han end ønskede det. Nedsmeltninger kan også opstå, selvom aspergerens funktionsniveau ikke er helt i bund. Det er ikke altid til at forudsige hvad der udløser det. Når aspergeren er på dette grønne niveau, gælder det om så vidt muligt ikke at tale til ham, medmindre det er yderst vigtigt. Det lyder voldsomt, men man skal tænke på, at en asperger skal bruge energi på at afkode talen, ordene, intonationen, måden, det bliver sagt på, kropssprog og bare det at forholde sig til et andet menneske, der henvender sig til ham, det kan han slet ikke klare nu, så lad ham være! Han skal bare være alene og lade op i ro og fred. Nogle autister kan dog have brug for at blive guidet under en nedsmeltning, altså at blive ført et andet sted hen. Det er individuelt og det er bedst at man får talt om sammen hvad der er bedst at gøre som partner hvis ens AS-partner får en nedsmeltning sådan at man har en strategi på forhånd.

NT-er kan selvfølgelig også falde i funktionsniveau. Der er dog den store forskel, som jeg ser det, er at NT-er ikke begynder at miste strategier i forhold til det sociale samspil, i det at denne del foregår intuitivt. Men ting som at begå flere fejl, være mere irriteret, lavere tolerancetærskel osv. Deler både autisten og NT-personen selvfølgelig.

[1] Dermed ikke sagt, at han er god til disse ting, men på det blå niveau kan han bedst håndtere dem.

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

.