Tag på marked med en asperger

Når man går ud efter uld, kommer man nogle gange plukket hjem

Jeg var på et tidspunkt på marked i Wuppertal i Tyskland. Jeg tog med, fordi jeg så kunne hjælpe med at agere chauffør for min kone og hendes søskende. Jeg havde godt nok i forvejen fået at vide at det var et marked, men jeg havde med min nedsatte forestillingsevne forestillet mig noget i retning af en stor bygning med små butikker, organiseret og struktureret. Det skulle vise sig ikke at holde stik.

Vi ankom til markedet, som lå ca. 10 km væk fra min svigerindes lejlighed. Det første store problem var at finde en P-plads. Det var ret svært. Vi måtte vente i nogen tid på, at der var én, der kørte ud, så vi kunne få deres plads. Vi fik parkeret og skulle gå hen til en åbning i noget vild bevoksning. Dernæst gik det ned af en lang og meget smal trappe fyldt godt op med mennesker. Allerede her begyndte jeg at undre mig over, hvad det var for noget gøgl, jeg var blevet lokket med hen til, og forgæves ledte jeg efter den store bygning.

Efter utallige trappetrin kom vi så ned på det, der var markedet. Det var et stort lukket området omkranset af vild bevoksning med masser af boder og masser af mennesker. Værst var det omkring grøntsagsboderne, hvor sælgerne råbte og skreg tyske sætninger som ”billiger, billiger!”  ”Ein kiste drei euro!”. Med andre ord var der en infernalsk larm, og disse stemmer gik gennem marv og ben på mig. Jeg havde desværre ikke husket at tage mine gennemsigtige silikone-ørepropper med. De kunne ellers have gjort det hele lidt mere tåleligt.

Planen var faktisk, at jeg på markedet skulle købe en deodorant, da jeg havde glemt at tage én med hjemmefra. Det droppede jeg fuldstændigt, for min krop var i konstant kamp/flugttilstand som følge af dette antiautistiske gedemarked. Det eneste min hjerne kunne tænke på, i dens kamp/flugt beredskab, var at indskærpe overfor min kone, hvordan hun skulle passe på sine værdigenstande, Så som følge af stressen, fik jeg på en ganske kontant måde fortalt, hvordan tyve typisk arbejder to og to sammen – den ene fanger ens opmærksomhed, mens den anden snupper ens ting. Det fik jeg i den grad indskærpet, også så meget at folk omkring os kiggede mærkeligt, og med så meget eftertryk at min kone fik det videreformidlet til sin søster, og de tog faktisk deres forholdsregler og passede efterfølgende ekstra på deres tasker.

Resten af tiden i dette tyske cirkus brugte jeg på at transportere alt det frugt og grønt, som min kone og svigerinde købte, op til bilen. Alt i alt tog jeg seks ture op og ned, på den måde fik jeg motion, og jeg fik mulighed for at komme lidt væk fra dette virvar af en heksekedel.

Jeg var til sidst lige ved at få en nedsmeltning. En fuldstændig egoistisk bilist havde parkeret på en måde, så jeg ikke kunne få min bil ud. Min viden om autisme hjalp mig i den situation, så jeg undgik at gå helt amok. Det hjalp også, at min kone fortalte mig, at disse tankeløse mennesker nok ville komme tilbage og køre væk igen inden alt for længe.  Det viste sig så også at holde stik. Samlet set var turen på dette marked noget jeg brugte alt for meget batteri på.