For os med autisme handler det især om at mærke efter, hvor sansefølsomme vi er. Det kan nemlig sige meget om hvor stressede vi er.
Forleden var jeg i biografen, hvor jeg så Annabelle comes home. Jeg sad mellem min søn og min kone. Jeg kunne desværre ikke koncentrere mig så meget om filmen som jeg gerne ville. Problemet var at jeg ikke kunne abstrahere fra deres popcorn! Hele tiden sad jeg og følte at de larmede for meget, når de tog popcorn fra bægeret Grundet min viden om autisme vidste jeg, at det skete fordi mit stressniveau den dag var for højt. Jeg har andre gange fint kunne være i biografen uden at opleve samme problem.
Jeg har lært mig selv, at hvis jeg bliver mere sansefølsom, især i forhold til lyde, så er det fordi mit stressniveau er forøget. Det betyder at jeg skal være ekstra opmærksom på at passe på mig selv, så jeg ikke får en nedsmeltning eller på anden vis kommer så meget i ubalance, at det resulterer i konflikter med mine medmennesker.
Gode råd til dig der lever med en Asperger
- Fortæl din partner om min biograftur. Vis din partner min beretning, spørg om han kan genkende det hos sig selv. Måske er det andre sanser, der bliver påvirket hos ham? Det vigtige er, at man som autist bruger sansefølsomheden som et slags måleinstrument i forhold til at afgøre, hvor stresset man er. Det er ofte den bedste måde at afgøre det på.
- Hvad er hensigtsmæssigt at gøre ved forøget sansefølsomhed? Hvis din partner er ekstra sansefølsom, er det bedst at lade ham være et sted alene, hvor han kan dyrke sin særinteresse og på den måde koble af. Det er ikke sikkert at det er praktisk muligt og måske er der børn i parforholdet, der gør planlægningen endnu mere krævende. Hvis jeg ikke har mulighed for at være alene i sådan en situation med forøget stressniveau, så handler det for mig om at bruge noget, der får lydniveauet ned, det være sig høreværn såvel som ørepropper. Gør jeg ikke det, vil stressniveauet stige yderligere, og så kan der opstå trælse situationer.