Spontanitet er ikke vores stærke side.
Du har lyst til at der skal ske noget, og du foreslår så din AS-partner at I da kunne tage i biografen. Der går faktisk en spændende film om en time, så I kan lige akkurat nå det! Automatisk svarer din AS-partner, nej! Nærmest som en refleks. Dette overrasker dig egentlig ikke, for når du nu husker tilbage, så kommer den ”nej-refleks” jo gerne når du foreslår noget spontant.
For dig som NT er en sådan spontan handling fuldstændig overskuelig, der er ikke noget i sådan en biograftur der på nogen måde er angstprovokerende eller på anden vis udfordrer de eksekutive funktioner, tværtimod er det noget der samlet set blot skaber glæde og adspredelse.
Anderledes ser det ud for os med autisme. Her vil jeg tage udgangspunkt i mig selv. Men problematikkerne vil være mere eller mindre genkendelige for andre med autisme.
Hvorfor er det svært for mig pludselig at tage i biografen?
- En sådan pludselig biograftur er en pludselig ændring af mine rutiner og strukturer. Det er svært for mig at ændre disse sådan lige pludseligt. Jeg har en fast rutine for hele dagen, som skaber tryghed og stabilitet, som sørger for at holde stressniveauet nede.
- Hvad skal jeg se i biografen?! Jeg skal altid researche film, læse om dem, se trailere osv. Jeg kan ikke bare pludselig tage ind og se en film som jeg ikke har undersøgt.
- Kan jeg overhovedet nå det til tiden? ”Den går om en time, siger du!” Det er slet ikke nok tid, hvis jeg skal til et eller andet arrangement etc. Så skal jeg være i god tid, ellers bliver jeg stresset.
- Skal jeg købe popcorn og cola? hvornår har jeg sidst spist? Kan jeg nå at spise inden filmen og hvor kan jeg gøre det? Hvornår skal jeg så spise næste gang efter filmen? Disse ting vil også fylde en del i hovedet på mig.
- Hvor lang tid varer filmen? Og hvad med bagefter? Jeg havde jo lagt en plan for resten af dagen med ting jeg skulle igennem, kan jeg nå det hvis jeg skal se film?
Hvor mange mennesker vil der være i biografen? Jeg ved at jeg ikke vil kunne holde det ud hvis den er over halvt fyldt op. Så jeg skal vide hvor længe filmen har kørt og det skal jeg så lægge sammen med tidspunktet på dagen, sådan at jeg kan vurdere, hvor mange mennesker, der kan forventes at befinde sig i biografsalen
Gode råd til dig der lever med en Asperger
1. Vi har en fast rutine. ”Nej-refleksen” kommer fordi det er så svært for os med autisme pludselig at skulle lave om på vores faste indlejrede rutiner og strukturer.
2. Annoncer det i god tid. Hvis du f.eks. vil i biografen med din AS-partner, så handler det om at annoncere det i god tid og få lagt en klar plan så din AS-partner langsomt kan vænne sig til tanken og en ændring af de faste rutiner. Det giver også mulighed for at han i tid og ro kan researche i forhold til hvad der går af film og få overblik over hvor mange andre mennesker der kan forventes at befinde sig i biografen.
3. Jo vigtigere det er, i jo bedre tid nødvendigt. Når man har med autisme at gøre, så er det en klar fordel at være i god tid fremfor at nå tingene i sidste øjeblik. Vi har det svært med deadlines og tidspres. De nedsatte eksekutive funktioner gør det svært for nogen af os at overskue hvor lang tid noget tager og ikke tager. Hvis jeg skal noget meget vigtigt, som f.eks. med flyet, så vil det at ankomme til lufthavnen i rigtig god tid være af alle højeste prioritet. Det er faktisk helt umuligt at forestille mig en situation hvor jeg ankommer i sidste øjeblik og kun lige akkurat når det. Det er faktisk noget af det værste jeg kan komme i tanke om! Jeg har i mit liv mødt mennesker der sådan kun lige når tingene i sidste øjeblik uanset hvor vigtigt det er. Sådanne personer stresser mig i et omfang, der slet ikke er til at begribe!
Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.