Hvis du bor med en asperger, så har du sikkert opdaget at vi har en tendens til at rette småfejl som NT-hjerner ignorerer
Som en elefant i en glasbutik
I 2013 udgav kunstneren Mads Langer en sang ved navn ”Elephant in a porcelain shop”. Jeg var fra starten ude af stand til bare at nyde denne populære sang ligesom alle andre. Jeg var nemlig enormt fokuseret på og irriteret over, at han brugte en danisme, og på den måde ødelagde det engelske sprog. Lad mig forklare: På engelsk er der ikke noget, der hedder ”Elephant in a porcelain shop”, det hedder ”A bull in a china shop”. Det, at Mads Langer ignorerer det faktum og bruger et dansk idiom, som han direkte oversætter til engelsk, kan jeg slet ikke på nogen som helst måde rumme. Mads Langer har efter sigende sagt, at det er en bevidst handling, hvor han gør det for at lege med sprogene, (hvilket jeg forbeholder mig retten til at være skeptisk overfor). Det ændrer midlertidig ingenting for mig, han har i mine øjne lavet en sproglig hybrid, som jeg ikke på nogen måde kan abstrahere fra.[1]
Jeg har det generelt svært med fejl i sproget, jeg er yderst følsom overfor sjusket og dårligt sprog. Noget af det allerværste for mig er, hvis en person af dovenskab konstant bruger de samme ord og vendinger og ikke varierer sproget. Når jeg bliver udsat for det, kan jeg slet ikke tænke på andet og sidder bare og bliver mere og mere irriteret og kan ikke abstrahere fra det, hvor meget jeg end gerne vil. Heldigvis er det meget sjældent, det sker for mig, da de fleste mennesker trods alt ikke er sådan og har et ok varieret sprog. Jeg kender dog en person, der sjusker og er meget doven i forhold til ordforrådet. Han bruger bl.a. ordet ’efterhånden’ i nærmest alle sine ytringer, det kan jeg slet ikke klare i mit hoved, og jeg kan ikke bare abstrahere fra det.
Det korte af det lange er, at aspergerhjernen er meget detaljeorienteret. Vi hæfter os meget ved detaljer i dit sprog. Af den grund er vi gode foran en computer, da vi kan finde fejl og detaljer i programmer, som en NT-hjerne ikke kan gøre lige så godt.
Hvis du har boet med en asperger i nogen tid, er der chance for, at han retter dig med småting i sproget, som almindelige NT-hjerner ikke gør. Det kan være, at han retter din grammatik eller dit ordforråd. Det kan også være, at han bruger en masse energi på en uregelmæssighed, eller på anden vis noget der stikker ud. Du tænker måske: ”kan han da ikke bare lade det være, kan han da ikke bare sige, pyt, kan han da ikke bare abstrahere fra det!”. Desværre nej, det kan vi ikke bare, eller det er i hvert fald meget svært for os.
[1] Ole… Kan du så heller ikke lide ”The julekalender” med de Nattergale? Jo, det kan jeg, men her er præmissen anderledes, det er fra starten og hele vejen igennem ”Danglish”, og det er klart defineret. I forhold til Mads Langer har han jo truffet et valg om, at han kun synger på engelsk, så kan man ikke bare lave en enkelt sætning om til ”Danglish”. Det er i mit (rigide) univers enten/eller.
Gode råd til dig der lever med en Asperger
1. Vores hjerner kan ikke lade være. Vi med AS kan ikke lade være med at rette fejl, og vi kan ofte ikke bare som en almindelig hjerne lade det passere forbi. Det kan vi ikke, fordi vores hjerner er forskellige fra NT-hjernen. Vi er, pga. vores anderledes hjerne, dygtige til at finde fejl i computerprogrammer. Desværre kan vi ikke slukke for denne egenskab, når vi så er sammen med mennesker, den kører hele tiden. Du må derfor acceptere, at det at blive rettet for sproglige fejl, kan være en del af det at leve med en AS.
2. Alt med måde. Hvis du bliver rettet så meget, at det bliver en pestilens, så må I sammen prøve at tale om, hvor meget der er rimeligt og finde et kompromis. Evt. aftale en remse du kan sige, som I begge er klar over betyder, at nu er det nok med pedanteriet.
3. Don´t fight it. Det vil være meget kontraproduktivt, hvis du siger, at nu gider du ikke høre flere rettelser fremover. For det første er det umuligt for din AS-partner at overholde det, for det andet er det en beslutning, der fuldstændig overtromler en så stor del af vores lidelse, at det lidt ville svare til, at man sagde til en handicappet i rullestol, at han ikke længere må bruge handicaptoilettet, men i stedet bruge det normale. Det er muligt, at det med ekstrem møje og besvær vil kunne lade sig gøre, men det vil være en daglig kamp for ham i rullestolen og gøre livet langt mere besværligt. Lad mig gentage: En asperger kan ikke bare slukke for denne trang til at rette, for det er sådan, vores hjerne er designet. Vi har tendens til at tage udgangspunkt i detaljen fremfor helheden, og vores fokus på detaljer er desuden meget stærkt.
Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.