Mentalisering
At kunne sætte sig ind i, forstå og analysere den andens tanker.
At kunne tilskrive andre mennesker hensigter, viden og følelser.
Affektiv empati
Det at kunne f.eks. føle, græde og sørge med den anden.
En umiddelbar form for empati der ikke kræver at man sætter sig ind i hvordan den anden tænker.
Hvis jeg skal pege på et område hos en asperger, som er det, der efter min mening og erfaring, giver de allerstørste problemer i parforholdet, så er det i forhold til mentalisering. (man kan også kalde dette for ’Theory of mind’).
Mennesker uden autisme (NT-er) udvikler fra en tidlig alder, (omkring de 4 år) en fornemmelse for at andre mennesker. Ser tingene på en anden måde. Det har man påvist gennem forsøg, hvor autistbørn i samme alder ikke er i stand til at sætte sig i den anden persons sted og således fejler i simple tests, som NT-børn klarer helt uden problemer. (man kan google, ’Sally og Anne test’ for at få mere viden om det).
Mentalisering handler ikke om at man ikke kan føle med den anden, hvis man kan se at den anden græder og er i smerte. Dette kan en asperger sagtens se og forstå og reagere på. Dette er ikke en situation, der kræver mentalisering, men er derimod en situation, der kræver affektiv empati, som man som asperger har. Dvs. affektiv empati går ud på at kunne føle med den anden umiddelbart og ikke kræver, at man kan sætte sig ind i, hvordan den anden tænker og føler.
For os med AS handler det sjældent om at blive bedre til den affektive empati.
Det er mentaliseringen der er vanskelig for os
De store problemer opstår derimod som følge af vores udfordringer i forhold til mentalisering.
Det er ikke sådan at vi ikke kan mentalisere. Det kan vi skam, men vi gør det ikke lige så intuitivt som NT-er, snarere er det sådan at det er vores erfaring der aktiverer den. Når vi mentaliserer, kan vi have svært ved at afkode det input vi får. Så bliver vi forvirrede og på den måde får vi alligevel ikke et ordentligt billede af hvordan du opfatter situationen.
Det er er klart at man som asperger aldrig kan blive lige så dygtig som en NT-er, der mentaliserer intuitivt. Men jo flere sociale situationer vi har været igennem, jo bedre bliver vi og jo mere vil vi gætte rigtigt, når logikken og erfaringen ikke slår til.
Før jeg blev diagnosticeret i 2012, var jeg meget dårlig til at mentalisere. Det var jeg selvfølgelig først og fremmest, fordi jeg ikke vidste, at jeg havde problemer i den retning og derfor ikke kunne få den rigtige hjælp, så jeg kunne træne og forbedre det. Selvfølgelig blev jeg igennem årene bedre og bedre til det grundet logisk tænkning, erfaring og gætterier, men det gik langsomt og jeg havnede ofte i trælse situationer grundet min ringe mentaliseringsevne. Da jeg blev diagnosticeret og dermed blev klar over min manglende mentaliseringsevne, begyndte jeg for alvor at træne den. Jeg gjorde det, at se tingene fra den andens perspektiv, til et projekt og jeg er nu i skrivende stund lysår bedre til det end før diagnosen.
Hvis en asperger hyper-fokuserer på et eller andet, f.eks hvis han kaster sig over et nyt projekt, og det kører i hovedet på ham med 1000 km i timen, og han taler og taler om det, ja, så kan du regne med, at evnen til at mentalisere, i sådan en situation vil være meget begrænset eller deaktiveret, idet der så kun er plads til dét, aspergeren lige i øjeblikket fokuserer på og ikke andet. Til gengæld vil vi så med dette hyper fokus kunne udrette store ting med en vedholdenhed og et fokus, som NT-er ikke kan matche.
Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.