Nedsmeltninger(meltdowns)

Nedsmeltninger er en af de ting man skal arbejde hårdest på at minimere i parforholdet.

Man skal ikke læse ret meget om autisme, før man støder på ordet ’meltdown’. Men hvad er i grunden en meltdown/nedsmeltning? Det letteste er at forestille sig en vandballon. Hvis man fylder for meget vand i den, så springer den. Hvis man nu skifter vandet ud med sanseindtryk og skifter vandballonen ud med et autistisk hoved, så har man en idé om, hvad der foregår. Som følge af at en autistisk hjerne ikke har et smart filter, der sorterer uvæsentlige indtryk fra automatisk, men derimod bearbejder det hele med lige stor ihærdighed, kombineret med sansefølsomhed og det at den bruger logik på at forstå følelsesmæssige situationer, så kan man godt forestille sig, at vores hjerner er på overarbejde. Samtidig er det også logisk nok, at der vil komme et punkt, hvor den bryder sammen pga. for mange indtryk.[1]

Hvordan reagerer vi under en nedsmeltning?

Hvordan man som autist reagerer, når kontrollen over kroppen er mistet, og man er i gang med en nedsmeltning, er meget individuelt. Fælles for os er, at vi – imod vores egen vilje – mister kontrollen over os selv og måske skriger, råber eller på anden vis går amok, og opfører os helt uden for nummer. Når det så er overstået, skammer vi os over vores helt urimelige adfærd og sidder tilbage med en rigtig grim smag i munden, kombineret med den afmagt man føler, når man er oppe imod kræfter stærkere end en selv.

Hvad udløser en nedsmeltning?

Det kan være forskellige ting, der er udslagsgivende, for at en nedsmeltning sker. Det kan være en pludselig uventet høj lyd. Det kan være en pludselig ændring i rutinen, der totalt trækker tæppet væk under autisten. Det kan være en følelse af ekstrem uretfærdighed eller det kan være, at man af den ene eller anden grund oplever så store problemer i kommunikationen, at man til sidst ikke kan klare det mere, og så sker det…

[1] Bonusviden: Når autistbørn får et meltdown, så handler det ikke om at få sin vilje. NT-børn, der får et raserianfald, holder derimod et skjult øje med omgivelserne og gør det for at opnå et mål, evt. at se 30 min. mere tegnefilm, selvom det er sengetid etc.

For mit eget vedkommende er nedsmeltninger noget der en sjælden gang imellem sker i parforholdet. Heldigvis sker det ikke så tit mere som tidligere, da jeg hele tiden bliver bedre og bedre til at forebygge dem. De ting, der kan udløse en nedsmeltning hos mig, er først og fremmest, hvis jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Jeg kan også fåen nedsmeltning hvis der sker for meget omkring mig på en gang, og jeg i forvejen ikke har så meget ”batteri” tilbage.

Præventive tiltag i ”rumlefasen”

Rumlefasen er den fase der kommer lige før nedsmeltningen. Jeg har lært mig selv, at hvis jeg kan mærke, at nu bliver det hele for meget omkring mig i forhold til sanseindtryk og ikke mindst i forhold til lyde, så tager jeg, hvis det er muligt, høreværn på. Det hjælper mig så til at komme ned igen. Det er dog ikke alle autister, der har det på samme måde som mig. For andre kan det handle om at komme væk fra stærke lugte, og for andre vil det være vigtigt at gå et sted hen, hvor der ingen mennesker er, og hvor ingen pludselig vil kunne komme til at berøre deres krop. Det kan også være, at man er taktil hyposensitiv og har brug at tage en vægtvest på jf. Louise fra DR’s De Skjulte Talenter.

I parforholdet

 

I parforholdet vil du kunne opleve, at en nedsmeltning pludselig opstår på et uventet tidspunkt. Det kan være en lille bagatel, der får læsset til at vælte. Men husk på, at der op til den situation kan have været en masse andre situationer og sanseindtryk, der har ophobet sig

                                      Gode råd til dig der lever med en Asperger

  1. Slug kameler og eliminer sansekanoner. Nedsmeltninger er svære at undgå. Der vil altid kunne ske noget uventet, som kan slå benene væk under din asperger-partner. Man kan tage sine forholdsregler og prøve at eliminere de ting i dagligdagen, som er potentielle ”sansekanoner”, så godt man kan. Kort sagt gælder det om at identificere de ting, der trigger nedsmeltninger og få dem smidt langt væk. Vær ikke bleg for at sluge en del kameler. For noget af det vigtigste, man skal søge at undgå i et parforhold med en asperger, er nedsmeltninger. Jo mere man eliminerer ting, der giver stress, jo mere skal der til, før bægeret flyder over. De værste og mest destruktive skænderier i et parforhold sker, når aspergeren enten er røget helt ned i funktionsniveau pga. udmattelse, eller hvis en nedsmeltning er i gang.
  2. Tal ham ikke til ro! Hvis du kan se, at nu er din partner ude af kontrol, og ”vulkanen” er ved at komme i udbrud, og en nedsmeltning er i gang, så skal du ikke, som du måske instinktivt tror, forsøge at tale ham til ro. Det kommer der nemlig intet ud af, da han ikke er i stand til at kommunikere med dig på en fattet og meningsfuld måde. Tværtimod vil det at skulle lytte til din stemme, forholde sig til dit kropssprog osv. blot øge sanseindtrykkene i en hjerne, der for længst er totalt fyldt op med selvsamme. Du kan dog godt, hvis han accepterer det, føre ham hen til et roligt sted uden at sige noget.
  3. Luk ned for sanseindtryk. Det, du kan gøre for at hjælpe, er at lukke ned for sanseindtryk. Er der f.eks. skrigende og råbende børn omkring din partner, så skal de væk i en ruf!!! Er der et fjernsyn, der kører med fuld volumen, så skal det slukkes!!! Kort sagt damage-control skal iværksættes. Det handler så om, at din AS partner bliver placeret et sted, hvor der er så meget ro som muligt, og (evt. med din hjælp) skal han have høreværn eller måske vægtvest på, hvis det hjælper.
  4. Vær proaktiv. Lav en plan for, hvad man skal gøre næste gang, det sker. Hvis du og din AS partner har indøvet nogle rutiner for, hvad I skal gøre, hvis der kommer en nedsmeltning, så vil I meget bedre kunne undgå, at situationen kommer helt ud af kontrol.

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Skriv en kommentar