Koncerter, og store, åbne forsamlinger

Jeg har været til en stor åben koncert en gang i 1992, jeg gør det aldrig mere!

På et tidspunkt hørte jeg en udsendelse på P1 om hestevæddeløb. Én af gæsterne i studiet beskrev, hvor fantastisk stemningen var, når et løb var sat i gang, og publikum hujede og heppede på hestene, og adrenalinen gav både publikum og hestene et ”kick”. Jeg må indrømme, at hver gang jeg hører den slags, så ryster jeg indvendigt, og mit hoved kan ikke begribe, hvordan den slags kan være en nydelse eller endnu værre, et ”kick”. Gæsten i programmet fortalte desuden, at han glædede sig til det flere uger i forvejen.

Jeg har det på samme måde med koncerter, fodboldkampe, dyrskuer og i det hele taget store åbne forsamlinger med masser af mennesker, lyde og lugte – det kan jeg ikke holde ud. Det er ren tortur for mig. En sætning, jeg tit har hørt fra folk, som f.eks. skal beskrive det fede ved koncerter er, ”at man er sammen om musikken” eller noget i den stil, det er totalt uforståeligt for mig.

Jeg ved selvfølgelig godt på et teoretisk plan, hvorfor jeg selv og andre autister har det svært ved specielt koncerter og fodboldkampe: Vores hjerner er alt for meget på overarbejde og kan slet ikke holde til de mange sanseindtryk der ikke bliver filtreret væk automatisk. Så det er klart, at vi lider frem for at hygge os.

NT-hjerner er bygget til at kunne nyde koncerter og slappe af. Alt det uvæsentlige bliver automatisk filtreret væk, og hjernen kan i stedet bruge energien på at nyde musikken og stemningen. Desuden er der sædvanligvis heller ikke sanseforstyrrelser at kæmpe med. Samlet set er det en sansefest for NT-hjernen.  Det eneste tidspunkt, hvor du, efter min mening, kan forvente, at din asperger-partner ville kunne nyde den slags, er hvis det indgår som del af hans særinteresse, og han derfor selv er motiveret for at deltage.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at os aspergere ikke er i stand til at overvære et dyrskue, en koncert, en fodboldkamp eller lignende, men hvis vi befinder os sådan et sted, så skal du være indstillet på, at vi efter få timer har brugt virkelig meget energi på sanseindtryk og således hurtigt falder i funktionsniveau.

                         Gode råd til dig der lever med en Asperger

1.      Tag til koncerter med veninderne. Hvad nu, hvis du virkelig gerne vil deltage i og dele oplevelserne med din AS-partner og nogle af disse oplevelser involverer mange mennesker, larm etc. Samtidig ved du, at det gør ham meget træt og stresset? Jeg vil sige, at det ikke er det værd. Der er ingen tvivl om, at du med din NT-hjerne er i stand til at nyde en koncert, men din AS partner vil holde gode miner til slet spil, på trods af at han lider stille indvendigt og bagefter er totalt træt. Bagefter vil han skulle bruge en hel del tid alene for at ”genopbygge” sig selv.  Derfor vil jeg mene, at det er bedre, hvis du i overvejende grad deltager i den slags aktiviteter med dine venner/veninder i stedet for og lader din AS-partner blive hjemme. Måske vil han sige ja, hvis du spørger ham, om han vil med, men det kan være, at han blot gør det for at være flink. Desuden er det ofte svært for os med AS at sige fra, vi vil gerne gøre andre glade, og så glemmer vi os selv.

2.      Roskilde festival vs. En teatertur. Jeg skal dog også her selv passe på ikke at blive for sort/hvid og således lige banke min egen asperger lidt på plads, for selvfølgelig skal man i et parforhold tilstræbe at være fælles om oplevelser, men alt med måde. Og der er også forskel på en tur på Roskilde festival med masser af larm, lugte og titusindvis af mennesker der giver den max gas, fremfor en mere stille og rolig tur i teatret på en onsdag aften, så kompromiser er vejen frem.

 

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Skriv en kommentar