Dråben der skaber et vandfald. Jo lavere funktionsniveau, jo sværere bliver det hele. I et parforhold skal man gøre, hvad man kan for ikke at diskutere, lægge planer eller tale om følelser, når ens AS-partner er faldet godt og grundigt i funktionsniveau.
Når man taler om autisme, kan man ikke undgå at tale om ’funktionsniveau’. På de efterfølgende sider handler det om, at man som asperger gradvist vil blive dårligere til at begå sig socialt og tilpasse sig en NT-verden. Dette sker som følge af at man bruger meget energi på at være sammen med andre mennesker.
Skemaet viser de forskellige stadier, en asperger kan være på.
Hvis man forestiller sig, at den blå søjle er en helt fuldstændig udhvilet og frisk person med Aspergers, kan han, når han er på det niveau ”meget”. Først og fremmest vil han kunne bruge alle sine strategier, og han er således meget bedre rent socialt. Indlærte strategier, som f.eks. at huske at have et minimum af øjenkontakt er aktiveret. På dette niveau kan han desuden bedre klare stress. Desuden er det langt lettere at få aspergeren til at foretage sig noget socialt her, da han på dette tidspunkt stadig har nok opladning på sine batterier. Når han er på dette niveau, bør man tale med ham om eventuelle konflikter og problemer. Yderligere er det her, han er bedst til at håndtere noget, der vedrører planlægning, abstrakte ting og flere bolde i luften.[1]
Vi rykker nu videre til den orange søjle. På dette niveau er aspergeren blevet mere træt. Han har måske ”været på” socialt i et par timer, og dét, at bruge de mange strategier og i det hele taget at fungere ”normalt”, har allerede kostet på kontoen. Nu ser vi de første tegn på, at aspergeren er træt, idet øjenkontakt bliver lidt sværere for ham. Det er også her, at der er større risiko for, at andre opdager, at han er ”anderledes”. Jo mere træt, stresset og mættet af sanseindtryk en voksen autist er, jo dårligere er han til at kompensere og virke ”normal”. Og her i den orange søjle vil man i det små begynde at se tegn på det i form af, at aspergeren ”sænker paraderne”.
Vi kommer nu til den grå søjle. På dette niveau er stressniveauet steget mærkbart, aspergeren er ved at være godt brugt, han har ”været på” i et godt stykke tid. Nu bliver det sværere og sværere for ham at opretholde den ”normale” facade og ikke mindst benytte de indlærte strategier. Hans hoved er endnu mere fyldt op med sanseindtryk og mennesker. Han vil begynde at lave fejl. Fejl, han ikke ville begå, hvis han var udhvilet (blå søjle). For aspergeren er disse fejl enormt frustrerende. Han vil bare så forfærdeligt gerne være ligesom de andre, f.eks. i forbindelse med en fest. Fejlene kan være i småtingsafdelingen, som f.eks. at han glemmer øjenkontakt, mens han hilser på en person, eller det kan være, at han kommer til at tale over sig og være for ærlig, og det skaber måske en lidt trykket stemning. Måske vil personerne omkring aspergeren ikke tage særlig meget notits af denne malplacerede udmelding. Men for aspergeren vil det være forbundet med skam og frustration ikke at kunne kontrollere sig selv og ikke bare fungere normalt som de andre.
Næste niveau er den gule søjle, her skal aspergeren virkelig begynde at passe på sig selv. Hvis aspergeren stadig er sammen med mennesker, så er risikoen for, at andre spotter, at han ikke ”er som de andre”, nu langt højere. Nu vil han for alvor begynde (ubevidst), at slække på de indlærte strategier, simpelthen fordi der ikke rigtigt er mere energi til at opretholde dem og holde dem kørende. Man kan sige, at hvis han var en computer, så ville hovedparten af RAM nu være opbrugt. Det er også her, at øjenkontakten måske for alvor bliver svær for ham. Hvor han på det blå niveau, i den helt udhvilede tilstand, måske var i stand til at have øjenkontakt med en anden person i 80 procent af tiden, er det tal nu måske halveret. Hvis du bor sammen med en asperger, og du kan mærke, at han er på dette niveau, så skal du for alt i verden ikke begynde at indlede en samtale med ham. Især, hvis det handler om at skulle planlægge noget fremad i tiden, hvor der er mange faktorer og bolde i luften. Det vil han nemlig ikke kunne håndtere særlig godt, og risikoen er, at det udvikler sig til en konflikt, hvor han bliver irriteret og vred, er alt for høj. På dette tidspunkt er aspergeren godt og grundigt fyldt op i hovedet, og derfor bør du kun tale med ham om nødvendige og vigtige ting.
Den næstsidste søjle er den røde. Her er aspergeren virkelig forfærdelig træt. Hovedet er fyldt næsten helt op, og der er alt for mange sanseindtryk, som kører rundt. Hvis aspergeren er sammen med mennesker på dette tidspunkt, vil han forhåbentligt prøve at finde et sted at være alene, for batteriet er næsten helt fladt. Strategierne, der skal hjælpe ham til at indgå blandt mennesker og opføre sig ”normalt”, er der ikke mere energi til at opretholde. Det er så nu, at han vil være i al for høj risiko for at komme ud i situationer, hvor andre ret tydeligt vil lægge mærke til, at han er anderledes. Det er også her, at øjenkontakten måske er så ringe, at den er nærmest ikke eksisterende. Desuden er det på dette tidspunkt, at lunten kan være kort i forhold til konflikter. Her bør du som partner/kæreste/etc. kun tale med ham om de basale behov: mad, drikke og hvile. Ligeledes bør aspergeren her slet ikke være sammen med mennesker, men derimod være helt alene og sidde med sin særinteresse eller bare slappe af!
Vi er nu nået til den sidste søjle, som er den grønne. Nu er spillet slut… aspergeren er helt ødelagt, han kan slet ikke håndtere andre mennesker, næsten ikke engang sig selv. Det er på dette niveau, at han meget let vil kunne få ”meltdowns”. Meltdowns er en form for anfald, autister får, når hjernen ikke kan klare mere, da der er alt for mange sanseindtryk. Anfaldet kan manifestere sig på mange forskellige måder. Efter anfaldet skammer autisten sig ofte over sin adfærd, som han ikke kunne kontrollere, hvor meget han end ønskede det. Nedsmeltninger kan også opstå, selvom aspergerens funktionsniveau ikke er helt i bund. Det er ikke altid til at forudsige hvad der udløser det. Når aspergeren er på dette grønne niveau, gælder det om så vidt muligt ikke at tale til ham, medmindre det er yderst vigtigt. Det lyder voldsomt, men man skal tænke på, at en asperger skal bruge energi på at afkode talen, ordene, intonationen, måden, det bliver sagt på, kropssprog og bare det at forholde sig til et andet menneske, der henvender sig til ham, det kan han slet ikke klare nu, så lad ham være! Han skal bare være alene og lade op i ro og fred. Nogle autister kan dog have brug for at blive guidet under en nedsmeltning, altså at blive ført et andet sted hen. Det er individuelt og det er bedst at man får talt om sammen hvad der er bedst at gøre som partner hvis ens AS-partner får en nedsmeltning sådan at man har en strategi på forhånd.
NT-er kan selvfølgelig også falde i funktionsniveau. Der er dog den store forskel, som jeg ser det, er at NT-er ikke begynder at miste strategier i forhold til det sociale samspil, i det at denne del foregår intuitivt. Men ting som at begå flere fejl, være mere irriteret, lavere tolerancetærskel osv. Deler både autisten og NT-personen selvfølgelig.
[1] Dermed ikke sagt, at han er god til disse ting, men på det blå niveau kan han bedst håndtere dem.
Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.
.