I 2009 var jeg til barnedåb, det var før jeg vidste, at jeg var autist. Jeg havde den dag, måske fordi det var barnedåb, og måske fordi festen startede tidligt, besluttet mig for ikke at drikke alkohol. Jeg vidste godt, hvad det valg så indebar, det betød, at smalltalk med min borddame (som jeg ikke kendte i forvejen) var helt umulig, slet og ret en overkravssituation.
Så lige så snart jeg havde spist mig mæt, forlod jeg bordet og gik hen til børnene og læste historier for dem. Det gjorde jeg så resten af tiden, indtil festen sluttede. Efterfølgende fik jeg at vide af min bror, at en del gæster godt nok havde syntes, at jeg var noget stille. Måske var det blot en pæn omskrivning af, at de fandt mig ret så asocial og måske uhøflig.
Hvis festen havde været om aftenen, evt. en 50-års fødselsdag, og hvis der havde været en forventning blandt alle om, at det var passende at beruse sig, så havde jeg aktiveret ”alkoholstrategien”. Den gik typisk ud på, at jeg relativt hurtigt (i løbet af en halv time) fik hældt en 4-5 genstande ned i systemet, hvilket for mig muliggjorde, at jeg så kunne starte en samtale (smalltalke).
Mine beskrevne udfordringer er typisk for en asperger. For aspergere generelt er fester og sammenkomster ofte en udfordring. Man kan sige, at jo bedre han kender gæsterne, og jo færre mennesker der er, jo mere tryg vil han være, og desto mere vil han slappe af. Hvis han tilmed ved, at der kommer én eller to, som han kan tale om sin særinteresse med, så gør det alting utrolig meget lettere. Men hvad nu hvis det er en sammenkomst, hvor der er mange mennesker, også mennesker han ikke kender, eller kun kender lidt og oven i hatten skulle være bordherre for en kvinde, han aldrig før har mødt? Og hvis der så ovenikøbet ikke er nogen, han kan tale med om sin særinteresse, ja, så ser billedet noget anderledes ud.
I sådan en situation vil han skulle bruge meget energi på at samle sig om de mange nye impulser og nye mennesker. Han vil skulle bruge meget energi på at aktivere strategier i forhold til at agere korrekt og gøre et godt førstehåndsindtryk. Man kan også sige, at jo mere utryg han er, og jo mere han skal aktivere strategier, desto mere stiv i betrækket vil du kunne opleve ham. Han er desuden presset og stresset af, at han ved, at det er normal kutyme, at bordherren smalltalker med sin borddame (det har du nemlig lært ham😊). Én ting er dog som asperger at vide disse ting i teorien, noget helt andet er at skulle benytte dem i real-life. Det er svært, skulle jeg hilse at sige. Dvs. det at sidde og smalltalke med en person, man ikke kender, når man samtidig er overvældet af sanseindtryk og angst.
Hvad kan en asperger gøre for bedre at klare denne situation:
- Alkoholstrategien. Den har jeg brugt utallige gange, Alkoholen fik mig til at smide meget af min angst, men først og fremmest gjorde 4-6 genstande det muligt for mig tilnærmelsesvis at tale og agere nogenlunde uhæmmet som de andre omkring mig. Alkoholen var dog et tveægget sværd, for det tog let overhånd, og jeg blev nemt utålelig at høre på, specielt når genstandene blev flere og flere, og guderne skal vide, at der i gamle dage ofte blev hældt en ganske anseelig volumen ned i løbet af en aften. Kan man holde alkoholindtaget på et rimeligt niveau og undgå at blive bøvet i løbet af aftenen, så kan denne strategi såmænd være ganske ok.
- Gå sin vej strategien. Jeg kender til aspergere, der bruger denne strategi. Den går i al sin enkelhed ud på, at man undervejs forlader festen… Det kan være i en time, måske endda i 2 timer, så går han sig en tur, og i al den tid han så går rundt alene, får han så for en stund, ro i hovedet og skal ikke forholde sig til mennesker. Personligt finder jeg denne strategi uheldig, hvis det fx er til en stor fest, fx en 50 års fødselsdagsfest. Den giver nemlig anledning til sladder og bagtalelse, da det er en opførsel, alle andre til festen er enige om, ikke sømmer sig for et voksent menneske. Du ønsker ikke denne negative opmærksomhed rettet imod dig og din partner. Dog tænker jeg, at det er ok at gøre, hvis det er en lille forsamling, måske bare den nærmeste familie og de andre har forståelse for, at det at gå en tur i en time eller to, hjælper aspergeren.
- Lege med børn. Hvis der er børn tilstede, så giver det aspergeren en god mulighed for at bidrage konstruktivt til festen ved simpelthen at lege med dem som en anden legeonkel. Dette er en rigtig god løsning, og hvem vil have noget imod én, der hjælper børnene til at få en god dag/aften, og som samtidig kan holde øje med dem. Dog alt med måde, man skal lige huske, at de andre gæster forventer, at man lige kommer og er lidt social og ikke bare melder sig helt ud og lader sig opsluge i børneland. Man kan måske lege i en time med dem og så vende tilbage i en halv time, for derefter at lege med dem igen i en time. Alt med måde, som bekendt.
- Styre musik. Man kan også som asperger vælge at være en slags discjockey, hvor man tager sig af at holde musikken i gang.
- Vaske op og tage af bordet strategi. Mange gange, når min mor holdt noget spisning for familien, så valgte jeg at tage mig af al opvasken, det gav mig en mulighed for at slippe for den dødkedelige snak ved bordet samtidigt med at jeg ydede en indsats de andre værdsatte.
- Bartender. Det giver utrolig meget mening for en asperger at lave drinks og servere øl til en fest. Det er dejlig konkret, og det er en fast defineret rolle som vi træder ind i, hvor vi så ikke behøver at tænke over, hvad vi skal gøre med os selv. Dette i skarp modsætning til at være almindelig gæst, hvor uvisheden om, hvad man skal gøre, hvad man skal tale om og hvad der forventes af én, kan være enorm. Bonusviden. Jeg havde på et tidspunkt drinks og cocktails som særinteresse.
- Tage billeder/optage video. Hvis din AS-partner har en særinteresse der vedrører foto/film eller måske bare IT. Så er det yderst oplagt for ham at stå for at tage gode stemningsbilleder til festen med et rigtigt kamera. På den måde kan de andre også se, at det er mere seriøst, end hvis bare han render rundt med en I-phone og snupper billeder hist og her. Det vigtige er at han på denne måde har en konkret opgave til festen.
Gode råd til dig der lever med en Asperger
1. Autister kan have stor gavn af at træne smalltalk inden en fest. Alkohol i en moderat mængde kan hjælpe, det er dog blot en slags symptombehandling. Det kan være svært for en asperger at smalltalke, og han bruger meget energi på at ’være på’ ved en selskabelig lejlighed. Det, der er godt at gøre efter min mening, er at prøve at træne en ”smalltalk-rutine”. Man kan f.eks. skrive 15-20 spørgsmål ned på et stykke papir, som er relevante at stille i en situation, hvor det handler om at bryde isen og indlede en samtale. Øv dem med ham, igen og igen. Han stiller spørgsmål til dig, og du svarer på alle mulige forskellige måder. Det vigtige i sådan en øvelse er, at han overindlærer specifikke spørgsmål ved at udtale dem mange gange og stille dem til sin partner igen og igen. Meningen er, at når man så sidder ved en fest, så tager denne intensive træning over og skubber angsten til side. Det er også vigtigt, at han træner disse spørgsmål med andre end blot med dig. Jo flere gange, han træner og repeterer, desto bedre. Når han så til en fest har brudt isen og fået en samtale i gang, så lær ham at holde den i gang ved at bruge ’hv’ spørgsmål til den, han taler med. De fleste mennesker vil blive glade for at få mulighed for at tale om sig selv. Det er i hvert fald min erfaring. Obs! Det er vigtigt, at det ikke kun er den anden, der taler og at situationen føles som et interview. Man skal selv huske at få budt ind med taletid.
Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.