Du undrer dig måske såre, hvis din AS-partner siger ”Det kan jeg ikke!” om en situation der i dine øjne er simpel og banal. Men dette skal tages alvorligt, for det er vores nedsatte eksekutive funktioner der er på spil
Jeg læste på universitetet fra 2002 – 2010. På de 8 år lykkedes det mig, imod alle odds, at tage en bachelorgrad i østeuropæiske sprog. Jeg husker tydeligt hvor svært det var for mig at organisere og strukturere mit studie. Af den grund brugte jeg også 8 år på noget der var normeret til at vare 4 år. Jeg husker særligt at min bror på et tidspunkt omkring 2003 rådede mig til at tage et relevant studiejob, som han forklarede, var vigtigt i forhold til CV-et.
Der er nok ikke nogen der for alvor vil indvende imod det broderlige råd. Det er sund fornuft at man i løbet af sin tid på universitet bruger så mange timer man nu kan overskue om ugen på et studiejob der har relevans for ens uddannelsesretning. Det vil styrke ens muligheder for at finde job efter endt studie.
Men da jeg tilbage i 2003 talte med min bror om det emne, var det eneste jeg kunne fremstamme: ”Det kan jeg ikke!”. Det ville han selvfølgelig ikke høre tale om, for hans udgangspunkt var jo, at selvfølgelig kan man det! der var jo ikke noget der forhindrede mig i det! (dengang vidste ingen at jeg havde AS, ej heller mig selv).
Hvordan gik det så til at jeg svarede, ”Det kan jeg ikke!”? Årsagen var jo mine nedsatte eksekutive funktioner. Jeg kunne slet ikke overskue at skulle søge et studiejob, det var noget fuldstændig abstrakt, der bare fuldstændig flød rundt i hovedet på mig som en uoverskuelig masse uden hoved og hale. Hvis jeg skulle have haft et relevant studiejob dengang, så skulle jeg have haft en mentor eller noget lignende støtte, der ordnede alt det praktiske for mig, såsom at finde et sted, telefonsamtale med firma etc. Det kunne jeg slet ikke selv. Den dag i dag husker jeg stadig følelsen og afmagten ved slet ikke at kunne overskue noget, som de andre studerende klarede helt af sig selv.
Gode råd til dig der lever med en Asperger
1. Faste indlejrede strukturerer vs. Nye situationer. Din AS-partner kan være super god til at strukturere og organisere ting, som han har gjort længe og som er indlejret som faste rutiner. Det kan både være noget der involverer hans særinteresse såvel som ting han har gjort mange gange. Men pludselige opståede ændringer og nye situationer kan være meget vanskelige for ham at håndtere.
2. Er der en mening og et formål? Jo mindre han kan finde mening og formål med det nye han skal lære, jo sværere bliver det for ham at lære det.
3. Sjældent dovenskab Hvis du oplever at din partner bruger en formulering der minder om min ”Det kan jeg ikke”, eller: ”Det kan jeg ikke overskue”, så er det sjældent som følge af dovenskab, men derimod som følge af de nedsatte eksekutive funktioner.
Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.