Sansefølsomhed

Træt nærmest hele tiden

Af

Din AS-partner vil formentligt være mere træt end dig.

Du ser træt ud! Du ser smadret ud! Du ligner en, der er faldet ned fra månen! Vågn nu op! Hvorfor er du hele tiden så træt! Du er som en gammel mand i en ung mands krop! Du går rundt inde i en boble!  Du ser frisk ud! Dette er et lille udpluk af de mange kommentarer, jeg utallige gange har fået slynget i hovedet. Af alle de måder, folk på den ene eller anden måde har kommenteret min træthed, er: ”Du ser frisk ud!”, nok den mest irriterende af dem alle. Udsagnet ”Du ser frisk ud!” bliver brugt ironisk, og når jeg er træt, så er jeg endnu dårligere til at forstå ironi, plus at jeg er langt mere irritabel… Dårlig kombination… 

Jeg blev først diagnosticeret med AS i 2012, dvs. at i en lang periode af mit liv var jeg enormt frustreret over konstant at få at vide, at jeg hele tiden var så træt, og ikke kunne forstå, hvorfor jeg var så hårdt ramt, mens de andre på ingen måde var belastet, som jeg var. Nu efter at være blevet diagnosticeret, forstår jeg hvorfor.

 

Som asperger er det umuligt at undgå at være mere træt end NT-ere. Det skyldes først og fremmest, at vi er udstyret med en anden slags hjerne, der mangler det vigtige filter, der sørger for at sortere de uvæsentlige detaljer fra – kombineret med vores sansefølsomhed, og det at vi bruger logik i stedet for intuition i rigtig mange situationer. Læg dertil det faktum, at jo flere mennesker der er omkring os, jo mere skal der afkodes og jo mere kommer vores hjerne på overarbejde.

                                   Gode råd til dig der lever med en Asperger

  1. Din AS-partners ekstra træthed er et grundvilkår. Din asperger-partner kan ikke skjule sin træthed, han kan ikke undgå den, han vil bare generelt være mere træt end dig, og jo flere mennesker, der er omkring ham, jo mere træt vil han blive. Jo mere træt en asperger er, jo mere falder han i funktionsniveau, og desto mere stiger risikoen for konflikter og stress. Som asperger er det vigtigt at beskytte sig selv og undgå at køre sig selv ned. Det er vigtigt at undgå at falde for meget i funktionsniveau, faktisk er det vigtigt at undgå at være alt for meget sammen med mange mennesker i for lange perioder, for det kan vi, groft sagt, faktisk ikke holde til.
  2. Hjælp ham så han ikke kører sig selv ned. Vi med AS kan have svært ved at mærke (de svage) advarselstegn i god tid. Hvis du så kan se, at han er ved at køre sig selv ned, så foreslå ham, at I f.eks. tager hjem fra festen eller går en tur.
  3. 1:1 er langt mindre energikrævende for os. Din AS-partner skal bruge langt mindre energi, hvis han kun skal tale med dig i en 1:1 situation fremfor at sidde og forholde sig til en gruppe mennesker.
  4. Vær forudseende, proaktiv og tænk fremad. Din asperger-partner har brug for tid alene til at lade batterierne op, derfor duer det ikke, at I arrangerer noget, hvor han er meget på socialt hver dag. Det er ikke et spørgsmål om, at han ikke kan… for det kan han, men til hvilken pris? Hvis han hver dag er meget på socialt, vil han stille og roligt falde i funktionsniveau, og på fjerde dagen er det så måske meget sandsynligt, at han er faldet så meget, at risikoen for konflikter, nedsmeltninger og underskudshandlinger er meget høj.
  5. Vi er ekstra følsomme overfor ødelagt søvn. Små børn, der vågner om natten og afbryder søvnen. er hårdt for NT-hjerner, for aspergere er det ikke bare hårdt, det kan i mange tilfælde faktisk have så stor effekt på os, at vi slet ikke kan fungere den efterfølgende dag. Jeg skal f.eks. helst have minimum otte-ni timers søvn om natten for ikke at føle mig træt og udmattet hele den næste dag.

Stressniveau og sansefølsomhed

Af

For os med autisme handler det især om at mærke efter, hvor sansefølsomme vi er. Det kan nemlig sige meget om hvor stressede vi er.

 

Forleden var jeg i biografen, hvor jeg så Annabelle comes home. Jeg sad mellem min søn og min kone. Jeg kunne desværre ikke koncentrere mig så meget om filmen som jeg gerne ville. Problemet var at jeg ikke kunne abstrahere fra deres popcorn! Hele tiden sad jeg og følte at de larmede for meget, når de tog popcorn fra bægeret Grundet min viden om autisme vidste jeg, at det skete fordi mit stressniveau den dag var for højt. Jeg har andre gange fint kunne være i biografen uden at opleve samme problem.

 Jeg har lært mig selv, at hvis jeg bliver mere sansefølsom, især i forhold til lyde, så er det fordi mit stressniveau er forøget. Det betyder at jeg skal være ekstra opmærksom på at passe på mig selv, så jeg ikke får en nedsmeltning eller på anden vis kommer så meget i ubalance, at det resulterer i konflikter med mine medmennesker.

                          Gode råd til dig der lever med en Asperger

  1. Fortæl din partner om min biograftur. Vis din partner min beretning, spørg om han kan genkende det hos sig selv. Måske er det andre sanser, der bliver påvirket hos ham? Det vigtige er, at man som autist bruger sansefølsomheden som et slags måleinstrument i forhold til at afgøre, hvor stresset man er. Det er ofte den bedste måde at afgøre det på.
  2. Hvad er hensigtsmæssigt at gøre ved forøget sansefølsomhed? Hvis din partner er ekstra sansefølsom, er det bedst at lade ham være et sted alene, hvor han kan dyrke sin særinteresse og på den måde koble af. Det er ikke sikkert at det er praktisk muligt og måske er der børn i parforholdet, der gør planlægningen endnu mere krævende. Hvis jeg ikke har mulighed for at være alene i sådan en situation med forøget stressniveau, så handler det for mig om at bruge noget, der får lydniveauet ned, det være sig høreværn såvel som ørepropper. Gør jeg ikke det, vil stressniveauet stige yderligere, og så kan der opstå trælse situationer.

At være sulten som en asperger

Af

I skal i parforholdet sætte jer et mål, der går ud på, at der ikke må opstå skænderier som følge af tomme maver.

Jeg kan slet ikke klare at være sulten. Alt omkring mig bliver sort og negativt. Mennesker er bare i vejen! Når det er helt slemt med sulten, og jeg måske skal vente på, at maden bliver klar, tager jeg indimellem høreværn på. Først og fremmest for at dæmpe sanseindtrykkene, og sekundært for bedre at kunne ”klare” andre mennesker omkring mig. Med høreværn bliver deres stemmer dæmpet og går ikke igennem marv og ben, som de ellers ville have gjort.

Man skal, hvis man kender mig godt, ikke begynde at diskutere med mig, når jeg er sulten. Det vil med 95 procent sikkerhed ende med, at jeg nærmest automatisk vil tolke det, der bliver sagt negativt. Når jeg er meget sulten, kører der også meget stærke følelser rundt i hovedet på mig. Typisk er det irriterende tanker om ting der er sket i fortiden, og som bliver forstærket pga. af sulten. Mit stressniveau kan på kort tid gå fra at være meget højt for så at falde dramatisk, når jeg har spist; efter maden kan jeg så pakke høreværnene væk, og det er, som om en ond dæmon har forladt min krop. Jeg ”vågner op på ny”, verden er lige pludselig lys og positiv. Jeg kan igen forholde mig til indtryk og andre mennesker. Man vil kunne tale fornuftigt med mig, og jeg vil kunne være saglig og diskutere uden at køre op i det røde felt.

Jeg er en asperger, som gør meget ud af at fokusere på de positive ting, som denne diagnose giver mig, og prøver ikke at dvæle for meget ved alt det negative, som den også rummer. Men lige præcis her, i forhold til sulten/sanseforstyrrelser, må jeg sige, at jeg hader den; jeg føler virkelig, at den i sådan en situation bare er et kæmpe åg at bære rundt på.

Det er ikke sikkert, at din asperger-partner har det på samme måde som mig. Grundet forskellige slags sanseforstyrrelsesprofiler, kan man også opleve, at en asperger nærmest slet ikke føler sult og meget let glemmer at spise. I en lille undersøgelse jeg lavede i facebookgruppen ”At leve med en autist – hvordan stresser vi dig?” svarede 14 ud af 18 partnere til en autist, at AS-partneren blev meget stresset ved sult, og 2 svarede, at han blot blev gnaven og irriteret. Kun 2 svarede, at de ingen problemer oplevede med deres asperger-partner ved sult.

Jeg vil ikke hævde, at det kun er aspergere, der har det svært, når de er sultne. NT-ere kan også sagtens blive irriterede og gnavne på grund af sult. Jeg tror dog på, at aspergere, ligesom ved træthed, bliver hårdere ramt. Men igen, jeg mangler dog en mere grundig undersøgelse for at kunne sige noget med sikkerhed i forhold til dette emne. Min undersøgelse i Facebookgruppen, er langt fra videnskabelig og kan ikke bruges til at slå noget som helst fast med sikkerhed.

                                    Gode råd til dig der lever med en Asperger

  1. Vælg dine ord med omhu. Hvis din asperger-partner er meget følsom overfor sult, så sørg for, når han er sulten, ikke at tale om vigtige ting, planlægning etc. Risikoen for, at det du siger bliver tolket i et negativt lys, er for høj.
  2. Spørg om han er sulten. Hvis du kan mærke, at han begynder at blive gnaven, irriteret og stresset, og det er et stykke tid, siden han spiste, så spørg om han ikke er sulten? Det er nemlig ikke sikkert, at han selv er i stand til at fornemme, at han er sulten, måske er han er vildrede med hvilke signaler hans krop prøver at sende til ham. Viser det sig så, at det er sult, der er i gang med at skabe stress både hos ham selv og dig, så er det bare med at ”fylde tanken op” og få lukket ned for den potentielle konfliktskaber.
  3. Målsætning. Sæt jer et mål om, at I i fremtiden med den viden I har fået, ikke vil acceptere konflikter i parforholdet forårsaget af sult.

Nedsmeltninger(meltdowns)

Af

Nedsmeltninger er en af de ting man skal arbejde hårdest på at minimere i parforholdet.

Man skal ikke læse ret meget om autisme, før man støder på ordet ’meltdown’. Men hvad er i grunden en meltdown/nedsmeltning? Det letteste er at forestille sig en vandballon. Hvis man fylder for meget vand i den, så springer den. Hvis man nu skifter vandet ud med sanseindtryk og skifter vandballonen ud med et autistisk hoved, så har man en idé om, hvad der foregår. Som følge af at en autistisk hjerne ikke har et smart filter, der sorterer uvæsentlige indtryk fra automatisk, men derimod bearbejder det hele med lige stor ihærdighed, kombineret med sansefølsomhed og det at den bruger logik på at forstå følelsesmæssige situationer, så kan man godt forestille sig, at vores hjerner er på overarbejde. Samtidig er det også logisk nok, at der vil komme et punkt, hvor den bryder sammen pga. for mange indtryk.[1]

Hvordan reagerer vi under en nedsmeltning?

Hvordan man som autist reagerer, når kontrollen over kroppen er mistet, og man er i gang med en nedsmeltning, er meget individuelt. Fælles for os er, at vi – imod vores egen vilje – mister kontrollen over os selv og måske skriger, råber eller på anden vis går amok, og opfører os helt uden for nummer. Når det så er overstået, skammer vi os over vores helt urimelige adfærd og sidder tilbage med en rigtig grim smag i munden, kombineret med den afmagt man føler, når man er oppe imod kræfter stærkere end en selv.

Hvad udløser en nedsmeltning?

Det kan være forskellige ting, der er udslagsgivende, for at en nedsmeltning sker. Det kan være en pludselig uventet høj lyd. Det kan være en pludselig ændring i rutinen, der totalt trækker tæppet væk under autisten. Det kan være en følelse af ekstrem uretfærdighed eller det kan være, at man af den ene eller anden grund oplever så store problemer i kommunikationen, at man til sidst ikke kan klare det mere, og så sker det…

[1] Bonusviden: Når autistbørn får et meltdown, så handler det ikke om at få sin vilje. NT-børn, der får et raserianfald, holder derimod et skjult øje med omgivelserne og gør det for at opnå et mål, evt. at se 30 min. mere tegnefilm, selvom det er sengetid etc.

For mit eget vedkommende er nedsmeltninger noget der en sjælden gang imellem sker i parforholdet. Heldigvis sker det ikke så tit mere som tidligere, da jeg hele tiden bliver bedre og bedre til at forebygge dem. De ting, der kan udløse en nedsmeltning hos mig, er først og fremmest, hvis jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Jeg kan også fåen nedsmeltning hvis der sker for meget omkring mig på en gang, og jeg i forvejen ikke har så meget ”batteri” tilbage.

Præventive tiltag i ”rumlefasen”

Rumlefasen er den fase der kommer lige før nedsmeltningen. Jeg har lært mig selv, at hvis jeg kan mærke, at nu bliver det hele for meget omkring mig i forhold til sanseindtryk og ikke mindst i forhold til lyde, så tager jeg, hvis det er muligt, høreværn på. Det hjælper mig så til at komme ned igen. Det er dog ikke alle autister, der har det på samme måde som mig. For andre kan det handle om at komme væk fra stærke lugte, og for andre vil det være vigtigt at gå et sted hen, hvor der ingen mennesker er, og hvor ingen pludselig vil kunne komme til at berøre deres krop. Det kan også være, at man er taktil hyposensitiv og har brug at tage en vægtvest på jf. Louise fra DR’s De Skjulte Talenter.

I parforholdet

 

I parforholdet vil du kunne opleve, at en nedsmeltning pludselig opstår på et uventet tidspunkt. Det kan være en lille bagatel, der får læsset til at vælte. Men husk på, at der op til den situation kan have været en masse andre situationer og sanseindtryk, der har ophobet sig

                                      Gode råd til dig der lever med en Asperger

  1. Slug kameler og eliminer sansekanoner. Nedsmeltninger er svære at undgå. Der vil altid kunne ske noget uventet, som kan slå benene væk under din asperger-partner. Man kan tage sine forholdsregler og prøve at eliminere de ting i dagligdagen, som er potentielle ”sansekanoner”, så godt man kan. Kort sagt gælder det om at identificere de ting, der trigger nedsmeltninger og få dem smidt langt væk. Vær ikke bleg for at sluge en del kameler. For noget af det vigtigste, man skal søge at undgå i et parforhold med en asperger, er nedsmeltninger. Jo mere man eliminerer ting, der giver stress, jo mere skal der til, før bægeret flyder over. De værste og mest destruktive skænderier i et parforhold sker, når aspergeren enten er røget helt ned i funktionsniveau pga. udmattelse, eller hvis en nedsmeltning er i gang.
  2. Tal ham ikke til ro! Hvis du kan se, at nu er din partner ude af kontrol, og ”vulkanen” er ved at komme i udbrud, og en nedsmeltning er i gang, så skal du ikke, som du måske instinktivt tror, forsøge at tale ham til ro. Det kommer der nemlig intet ud af, da han ikke er i stand til at kommunikere med dig på en fattet og meningsfuld måde. Tværtimod vil det at skulle lytte til din stemme, forholde sig til dit kropssprog osv. blot øge sanseindtrykkene i en hjerne, der for længst er totalt fyldt op med selvsamme. Du kan dog godt, hvis han accepterer det, føre ham hen til et roligt sted uden at sige noget.
  3. Luk ned for sanseindtryk. Det, du kan gøre for at hjælpe, er at lukke ned for sanseindtryk. Er der f.eks. skrigende og råbende børn omkring din partner, så skal de væk i en ruf!!! Er der et fjernsyn, der kører med fuld volumen, så skal det slukkes!!! Kort sagt damage-control skal iværksættes. Det handler så om, at din AS partner bliver placeret et sted, hvor der er så meget ro som muligt, og (evt. med din hjælp) skal han have høreværn eller måske vægtvest på, hvis det hjælper.
  4. Vær proaktiv. Lav en plan for, hvad man skal gøre næste gang, det sker. Hvis du og din AS partner har indøvet nogle rutiner for, hvad I skal gøre, hvis der kommer en nedsmeltning, så vil I meget bedre kunne undgå, at situationen kommer helt ud af kontrol.

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Husk nu din jakke og hue!

Af

Ja, med den overskrift skulle man næsten tro at jeg gik efter at vinde DM i lavpraktiske råd!

Jeg arbejdede på et tidspunkt sammen med én i et supermarked, som rendte rundt i shorts om vinteren, og det vel at mærke udenfor. Dengang undrede jeg mig såre over det, for det var da i grunden en mærkelig påklædning, når temperaturen var lige omkring frysepunktet. Siden den oplevelse er det gået op for mig, at nogle mennesker med autisme har svært ved at mærke kulde/varme/smerte etc. Om den pågældende unge medarbejder i shortsene var autist, skal jeg ikke kunne sige, men det ville ikke overraske mig spor, hvis han var, da han faktisk udviste en del autistiske træk.

Som partner vil du måske kunne opleve, at din AS-partner ikke passer på sig selv, måske klæder han sig ikke passende på i forhold til vejret. Måske vil han ikke bruge en bestemt slags påklædning på trods af, at det er det mest optimale i situationen – det kan være, at det er lavet af et materiale, som generer ham.

Hvis du ofte tager din AS-partner i ikke at klæde sig ordentligt på i forhold til årstiderne, kan det meget vel være, at han ikke er i stand til rigtigt at sanse f.eks. koldt vejr og måske står og arbejder i en tynd skjorte med forøget risiko for at blive syg.

                          Gode råd til dig der lever med en Asperger

  1. Sjældent dovenskab. For dig er det vigtigt at vide, at din partner kan have en sanseforstyrrelsesprofil hvor det er svært for ham at registrere lave temperaturer etc. Med denne viden, behøver du ikke at spekulere på, om han er doven, ligeglad eller lignende. Hjælp ham med at klæde sig ordentligt på hvis han har problemer i denne retning.
  2. Gåsehud. Vær meget obs. på, at der er bestemte materialer og stoffer, som vi bare ikke kan tåle, og det er ikke for at være vanskelig. Jeg kan fx ikke tåle at røre ved gulvtæpper og fløjl, bare det at jeg sidder og skriver om det, gør mig helt hvid i hovedet, maven krymper sig sammen og jeg får gåsehud over hele kroppen.
  3. Hyposensihvadfornoget!? Hvis din AS-partner har svært ved f.eks. at fornemme og mærke lave temperaturer eller har svært ved at mærke smerte, sult etc., så kan du læse mere om dette emne ved at søge ’hyposensitivity’.

Parfume i bilen

Af

En trang bilkabine, der er fyldt op med kemi kombineret med mig bag rattet, er faktisk dybt uforsvarligt set fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt.

Jeg kørte på et tidspunkt med min kone og søn op for at besøge min far. Det var i starten af forholdet, og min kone var ikke helt klar over, hvor udfordret jeg var i forhold til lugte. Allerede fra starten kunne jeg mærke, at der var en træls lugt i bilen. Ret hurtigt blev jeg klar over, at det var min kones parfume. Som minutterne gik, blev der opbygget mere og mere stress i mit hoved. Tanker kørte rundt i mit hoved, om, hvorfor dælen det også skulle være nødvendigt med al den kemi! Og hvorfor kan man ikke tage hensyn til, at man sidder i en trang bilkabine?! Til sidst udviklede det sig til et regulært skænderi, hvor jeg var nødt til at holde ind til siden. Mit hoved kunne ikke klare mere. Jeg var i forvejen lidt stresset over, at vi skulle være hos min far så tidligt, det gjorde så, at jeg kørte helt op i det røde felt hurtigere end normalt, og en omgang parfumeeksponering i 15 min var det der fik det hele til at ramle.

                                      Gode råd til dig der lever med en Asperger

  1. Brug Neutral fremfor det forfærdelige Ariel. Det er forskelligt, hvordan aspergere er ramt i forhold til sanseforstyrrelser. Hvis din partner er meget følsom overfor lugte, så vær opmærksom på, at det meget hurtigt kan fylde aspergerens hoved og øge risikoen for en træls situation. Hvis din AS-partner er følsom over for kemiske lugte, så brug f.eks. Neutral vaskepulver uden parfume, og hvis du insisterer på at bruge skyllemiddel, så vælg ligeledes noget uden parfume.
  2. Pas også på med hårlak og deodoranter med parfume. Det er meget muligt, at det er på grund af disse ting, at din AS-partner i bedste fald trækker sig væk fra dig eller i værste fald bryder ud i et raserianfald. Find sammen med ham frem til, hvad der generer ham.
  3. Lav aftaler og kompromisser. Jeg kan ikke bare bestemme det hele, derfor har jeg en aftale med min kone om, at hun kan tage parfume på, når vi er ankommet til destinationen eller måske 5 min. før, så bilen ikke er fyldt op med kemi, mens jeg skal køre. Selv parfumeret fugtighedscreme til hænderne duer ikke. Også det kan hun tage på, når vi ankommer. Denne aftale fungerer fint og er et rimeligt kompromis.

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Beretninger om sansefølsomhed

Af

Sansefølsomhed generelt

Skal du ikke med på stranden Ole? Nej tak, jeg har min daglige kvote af fadøl, der skal drikkes.

I 2002 var jeg på en 14 dages sprogskole i Dubrovnik i Kroatien. Vi boede på hotel, og når kroatisk-lektionerne var overstået, stormede alle, på nær mig, ned på stranden. Faktisk så jeg i den 14 dages periode slet ikke stranden. Det, jeg derimod så meget til, når timerne var forbi, var hotellets bar. Så mens de andre legede stegt bacon nede på stranden, satte jeg mig i skyggen i hotellets bar og drak den vidunderlige kroatiske øl. Så omkring aftenstid havde jeg. i en periode på 3-4 timer, måske drukket omkring 3 liter fadøl og var så meget mere klar til at være social. Men hvorfor kunne jeg egentlig ikke bare som de andre styrte ned på stranden og gøre det samme som dem?  Det skal siges at situationen ikke blev bedre af, at ham jeg delte værelse med, skar de frygteligste tænder om natten, og dengang var jeg endnu ikke i rutine med at bruge ørepropper om natten.

Hvordan er det for mig at være på stranden?

Det, der forhindrede mig i at være på stranden, bunder først og fremmest i sansefølsomhed. På en strand om sommeren er der en utrolig skarp og brændende sol, der svitser og skærer som en 1000 watt laser. Der er lugte af svedende strandgæster, mad og salt fra havet, røg fra engangsgrill, osv. Der er råb, skrig og larm fra legende børn og musikafspillere. Der er sand i hovedet, sand i maden, ja faktisk sand alle steder. Der er ulækre krabber og vandmænd. Oveni det er hele stranden ofte tætpakket med hundredvis af mennesker, og alle vil helst ligge det samme sted og lege ”kogt hummer/stegt bacon”. Nej tak! stranden er et regulært helvede for mig, og jeg tvivler på, at der er særligt mange autister, der nyder at ligge ved stranden og solbade. Det eneste tidspunkt I vil kunne se mig på en strand er, når vejret er halvkøligt, badegæsterne er væk og jeg har en metaldetektor i min højre arm

Sansefølsomheden hos autister kan i nogle tilfælde fylde utrolig meget, og hos andre autister er det mindre udtalt. Generelt har alle på autismespektret dog på den ene eller anden måde problemer i forhold til sanserne. For mit eget vedkommende handler det om, at jeg først og fremmest er meget lyd følsom. Jeg hører (desværre) umådelig godt, og på trods af, at jeg hver nat sover med ørepropper, vil selv relativt lave lyde vække mig. Jeg har desuden herhjemme i min lejlighed to forskellige høreværn liggende klar til at tage på, det ene er bedre til at dæmpe lyde end det andet. Så afhængig af hvor stresset jeg er, tager jeg det ene eller det andet på.

Jeg er også overfølsom i forhold til berøringer, og specielt kram er jeg ikke glad for.

 

Det forfærdelige vaskemiddel

Hvorfor propper de så meget unødvendig kemi i de ting vi bruger i dagligdagen?

For år tilbage underviste jeg en kvinde i arabisk, og hun hjalp mig så til gengæld med at rette mine mange sprogkurser og YouTube-videoer. Desværre var de første gange med hende ikke særligt behagelige for mig. Hver gang hun var inde i stuen, blev rummet fyldt op med en, for mig, ubehagelig lugt. I starten kunne jeg ikke helt afgøre, hvad det var, der generede mine sarte næsebor; men efter et par ganges undervisning gik det op for mig, at det var kemi fra hendes tøj i form af vaskemiddel. Da det var gået op for mig, hvad kilden til ubehaget var, bad jeg hende på en pæn måde om at bruge et andet vaskemiddel i fremtiden. For mig var der ikke noget kompromis, det var enten eller. Jeg kunne simpelthen ikke holde lugten ud, og det kørte i mit hoved hele tiden og lagde beslag på den energi, som skulle gå til undervisning.

 

Skyllemiddel/vaskepulver kan udløse raserianfald

En asperger var meget udfordret i forhold til lugtesansen. Nogle bøger kunne han slet ikke læse i, grundet lugten fra tryksværte etc. På et tidspunkt kom hans søster og hendes børn på besøg i hans ikke så store lejlighed.  De havde en masse ekstra tøj med, som var blevet godt og grundigt vasket med kraftigt lugtende Ariel eller Omo-vaskepulver, som formentligt også var blevet suppleret op med skyllemiddel. Så efter at have pakket deres tasker ud, blev lejligheden snart fyldt helt op med lugten af vaskemiddel/skyllemiddel. Meget hurtigt blev aspergerens næse fyldt op med denne ubehagelige dunst, og der gik ikke engang 30 min. før end et stort og destruktivt skænderi med søsteren havde udviklet sig. Skænderiet opstod udelukkende, fordi lugten fra kemien havde været så generende, at en vrede hurtigt havde fyldt mandens hoved op, der så resulterede i en nedsmeltning.

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Kræsenpinden

Af

Sofie var nygift og lykkelig. Oven i det havde hun lige afsluttet sit lærerstudie med gode karakterer i hendes linjefag, som var hjemkundskab. Med andre ord var hendes nygifte hoved fyldt med spændende retter, som hun glædede sig til at lave til sig selv og sin mand. Stor var skuffelsen dog, da det viste sig, at han nærmest ikke kunne lide noget som helst af det, hun serverede. Det eneste, han ville spise, var karbonader og hakkebøf og kartofler, for det var han vant til at få serveret hjemmefra.

Sofie blev i starten, da dette stod på, nogle gange så frustreret og irriteret over denne ekstreme kræsenhed, at hun måtte gå udenfor. Nogle gange var frustrationen endda så stor, at tårerne fik frit løb. Med tiden resignerede hun og bed det i sig.

Denne fortælling er autentisk, men jeg har ændret på navnet. Det viste sig, at Sofies partner havde Aspergers Syndrom. Det problematiske er jo, at vi her har at gøre med et voksent menneske, der, som følge af sanseforstyrrelser, udviser kræsenhed, som var han 3 år gammel. Det sørgelige er også, at aspergeren, som følge af nedsat mentalisering, måske har svært ved at forstå partnerens følelser og frustration, og derfor ikke selv er klar over, hvor stort et problem dette udgør i dagligdagen.

Det er ikke sikkert, at din AS-partner er kræsen. Måske var han det som barn (meget sandsynligt), men er så siden hen vokset fra det. Jeg var f.eks. ret kræsen som barn, men nu er der såmænd kun få ting, jeg ikke kan lide, som f.eks. andesteg, risalamande og flæskesteg – julen er derfor ikke noget, jeg ser frem til. Et faktum er dog, at kræsenhed og autisme hænger tæt sammen, og er noget, der vil kunne fylde (for meget) i et parforhold.

                                        Gode råd til dig der lever med en Asperger

  1. Det er ikke bare pjat og pjank. Det er let at afskrive kræsenheden som noget pjat, og forståeligt nok dukker der tanker op i dit hoved, som f.eks.: ”Kan han da ikke bare tage sig sammen!” eller ”Nu må han da holde op med at skabe sig som et lille barn!”.  Du er dog nødt til at tage højde for noget her, og det er den famøse sanseforstyrrelse. Når en asperger har det svært med en bestemt slags mad, så er det ofte, fordi han vitterligt oplever stort ubehag ved en bestemt smag eller konsistens. Med andre ord er det ikke bare noget pjat og dårlig opdragelse.
  2. Et værn mod en stressende og kaotisk verden. Udover sanseforstyrrelsen kæmper aspergere også med at finde ro og mening i en kaotisk verden fyldt med sanseindtryk, støj og mennesker. Det, at udøve en stringent kontrol og lægge firkantede begrænsninger ned over, hvad man kan spise og ikke spise, er nogle gange en forsvarsmekanisme, som aspergeren ubevidst aktiverer som en slags modvægt til det kaotiske og fravær af struktur. Også dette er vigtigt for dig at vide som partner. For nogle unge piger med autisme kan denne kontrol med, hvad der må spises og hvor meget, udvikle sig til en decideret spiseforstyrrelse. Vær obs. på det, hvis du har børn med AS.
  3. Udfordrer ham! Skal din AS-partner så ikke udfordres på dette punkt? Jo, det skal han sandelig, men med punkt 1 og 2 in mente. Prøv evt. en gang om ugen at inddrage ham i madlavningsprocessen, lad ham smage på de forskellige ingredienser enkeltvis. Dette er en ”afmystificeringsmetode”, som normalt bruges til børn med AS, men hvorfor ikke også bruge den til voksne? Inddragelsen i madlavningen hjælper også aspergeren til at ”opnå kontrol”, og det husker vi er vigtigt, når AS-hovedet til dagligt skal kæmpe med en kaotisk verden.
  4. Der er altid vitaminer piller. Gider han ikke inddrages i madlavningsprocessen, og er han umulig at rokke i forhold til de få ting, han kan lide, så erkend, at det ikke nytter noget at kæmpe videre her. Sørg så i stedet for at han på anden vis får nok vitaminer osv. Er det helt umuligt at få autisten til at få næring nok, så skal der professionelle på banen.
  5. Et godt tip mod kræsenhed. Har I AS-børn, der også er kræsne, så lav et skema med de ting, de ikke kan lide, men… for hver gang de skriver en ting ned, de ikke kan lide, så SKAL de samtidig skrive en ting ned, de KAN lide i den anden kolonne.

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Misofoni – Misohvadforenfisk?!

Af

Misofoni er et ord, jeg først lærte at kende ved et foredrag i 2019. Heller ikke den automatiske stavekontrol her i Word kender det. Det handler kort sagt om ”had for lyde”. Med andre ord kan typisk bestemte lyde udløse vrede, væmmelse eller angst. Både NT-er og autister kan lide af dette.

Alle mennesker kender til fænomenet med negle, der kører hen over tavlen og udløser den karakteristiske skærende lyd, der på ingen måde er rar og som man helst vil undgå. Her skal man så forestille sig mennesker med misofoni bliver ramt meget hårdere, og det kan være meget forskelligt, hvad det er for en lyd, der udløser de stærke følelser.  For mit eget vedkommende er det værste, jeg ved, folk, der smasker. Ok, man kan så indvende her, at det nok er de færreste, der bryder sig om smasken. Men for mit eget vedkommende opstår der en meget kraftig undgåelsesadfærd, som netop er det, der karakteriserer misofoni. 

Værst var det engang i 2007, hvor jeg i en meget menneskeforladt kupe, sad et par meter væk fra en anden mand. På et tidspunkt begyndte han at spise en sandwich, og han smaskede så meget, at jeg var nødt til at forlade kupeen og sætte mig et helt andet sted. Ganske forfærdeligt. En anden gang det var slemt, var også i et tog. Men her var så fyldt op, at jeg ikke bare kunne skifte kupe. Problemet var her, at en mand på den modsatte side af mellemgangen på et tidspunkt begyndte at spise noget og smaskede ganske betragteligt. Ikke engang hans datter, der sad ved siden af kunne få ham til at stoppe, da hun gjorde ham opmærksom på det. Jeg mærkede i situationen en masse stress og vrede og brugte en masse energi på at tackle situationen, så andre ikke opdagede, at jeg sad og var en meget spændt bue, der var klar til at blive affyret.

                                Gode råd til dig der lever med en Asperger

  1. Opsøg selv mere viden. Som du kan læse, kan misofoni være ret så belastende for os, der lider af det. Bestemte lyde kan ødelægge den gode stemning, gøre alting træls og få os til at gøre alt, hvad vi kan for at undgå den bestemte lyd. Hvis du mistænker din AS-partner for at lide af misofoni, så prøv selv at opsøge mere viden om dette fænomen.
  2. Kamp/flugt tilstand. Misofoni skaber en kamp/flugt tilstand hos den, der oplever det. I en moderne civiliseret verden er det sjældent, at vi tager kampen op. I stedet undertrykker vi denne impuls. Men vær opmærksom på hvis du har haft situationer, hvor din AS-partner er blevet meget voldsom pga. bestemte lyde. Måske er det misofoni der er på spil, og i så fald gælder det om, at få ens partner til at overveje ørepropper.

Den omvandrende arabiske parfumefabrik

Af

Jeg var på et tidspunkt i Bilka for at handle, og det som sædvanligt efter kl. 19.00, da der ikke er så mange kunder på det tidspunkt. Det tidspunkt er langt mere asperger-venligt, og jeg vil til enhver tid anbefale andre autister at gøre det samme. Desværre var jeg den dag uheldig. For inde i frostafdelingen gik 4 arabere, to kvinder og 2 mænd rundt, som åbenbart mente, at det var god stil at oversprøjte sig selv med en halv liter kraftig og ildelugtende parfume, inden de skulle ud og gå rundt blandt andre mennesker.

Stanken var så forfærdelig, ulidelig og kraftig, at jeg slet ikke kunne tænke klart. Jeg kunne mærke, hvordan stressen steg indvendigt og flygtede derfor langt væk fra dem. Jeg endte faktisk nede i havecentret, hvor jeg prøvede at komme til mig selv. Efter et par minutter prøvede jeg at fortsætte mit indkøb, men stanken fra den hæslige parfume hang i reolerne! Med andre ord stank det stadig der, hvor de havde været for adskillige minutter siden. Og det var lige præcis de steder, hvor jeg havde brug for ting! Jeg skyndte mig derfor at handle færdigt, samtidig med at jeg gik en stor bue uden om dem. Jeg glemte selvfølgelig at købe en del ting, som jeg havde planlagt, fordi denne væmmelige og menneskefjendske parfume kørte i mit hoved.

Jeg var faktisk chokeret over, at man kunne være så hensynsløs og stinke så meget af klam parfume. Der er ingen tvivl om, at også alle de andre i butikken meget tydeligt kunne lugte at dette var et ekstremt parfumetilfælde. Men hvis man er autist og sansefølsom, så kan en sådan oplevelse gå fra at man ligesom en NT-er registrerer det, tænker sit og rynker på næsen, til at man får en nedsmeltning. Jeg vidste i hvert fald at jeg hurtigst muligt skulle væk, for var jeg blevet, så kunne jeg måske være kørt så meget op at jeg på arabisk kunne have fundet på at sige til dem ” لا أستطيع أن أكون في السوبر ماركت لأن رائحتكم مثل مصنع العطور!”[1].

( Jeg kan ikke være her supermarkedet pga. I lugter som en parfumefabrik!) Og det er lidt mit problem, at jeg ville kunne finde på at sige sådan noget og måske gøre situationen mere vanskelig for mig selv, når jeg kører op. Derfor skal jeg væk i en fart.

Da jeg kom hjem, var mit stressniveau mærkbart forøget, og jeg skyndte mig at tage høreværn på, da jeg uden dem slet ikke ville kunne hjælpe til i køkkenet med aftensmaden sammen med min kone. Jeg var lige ved at blive alt for irriteret over en misforståelse omkring det at skrue ned for blusset på en af kogepladerne, men viden om autisme hos os begge forhindrede så absolut den situation i at eskalere.

Du vil i parforholdet med en autist kunne risikere noget lignende det beskrevne, hvis din partner er sansefølsom i forhold til lugte. Det man som partner skal være meget opmærksom på er, hvor meget stress en sådan situation kan udløse hos autisten. Det kan blive så voldsomt, at der opstår en kamp/flugt reaktion og en nedsmeltning kan i værste tilfælde være resultatet.

[1]

Gode råd til dig der lever med en Asperger

  1. Man vil fra tid til anden blive udsat for parfumeangreb. Man kan ikke gardere sig mod sådanne pludselige parfumeangreb, som jeg oplevede. Men et godt tip, hvis din AS-partner er sansefølsom i forhold til lugte og du i en situation med f.eks. overdreven brug af klam parfume, kan lugte, at dette her er for meget af det gode, så prøv at gange det med 10 og på den måde forestil dig hvor meget det går ind og påvirker din partners autistiske hjerne. På den måde kan du bedre forstå, hvor meget ravage det kan skabe i vores hoveder og ikke mindst kan du så bedre forstå, hvorfor vi i sådan en situation kan finde på at køre op.
  2. Vær taktisk i forhold til supermarkeder. Et godt råd i forhold til supermarkeder: Jeg har arbejdet i supermarked i forskellige afdelinger sammenlagt i 10 år og kan derfor med sikkerhed sige, at man som autist bør undgå at handle i hverdagene mellem 16.00-18.00 samt lørdag og søndag mellem 12.00-15.00 Det er nemlig der, hvor der er flest kunder. Som autist kan man med fordel handle om aftenen og specielt efter kl. 22.00 er der dejlig stille i supermarkederne.