Rigiditet og særinteresser – Autisme i parforholdet

Man skal som autist huske sig selv på at verden dybest set er hamrende uretfærdig.

Noget af det værste, jeg ved, er at blive uretfærdigt behandlet. Jeg kan blive enormt voldsom (ikke voldelig), hvis jeg føler mig krænket i min retfærdighedsfølelse. Det kører i mit hoved, og jeg spilder en masse energi på at gå og gruble over det i ugevis bagefter.

En stærk retfærdighedsfølelse er noget, der kendetegner mange med AS. Denne egenskab er for det meste en fordel, men kan sandelig også være en klods om benet.

De positive sider: Man følger reglerne og indordner sig, så det hele kører lettere. Man er desuden meget støttende overfor andre, der er blevet uretfærdigt behandlet.

Ulemperne: Man følger måske reglerne nidkært og har svært ved kompromisser. At være total regelrytter kan f.eks. være en alvorlig ulempe i trafikken, hvor man nogle gange skal bruge den sunde fornuft og afvige fra reglerne for at undgå ulykker.

Du kan som partner opleve, at din AS-partner reagerer kraftigt, hvis hans stærke retfærdighedsfølelse bliver krænket.

Gode råd til dig der lever med en Asperger

1. Få det meldt ud hvis du føler sig utryg. Hvis din AS-partners stærke retfærdighedsfølelse for tit fører til destruktive eller farlige situationer, som f.eks. hvis han går amok over, at andre bilister ikke overholder færdselsreglerne, så få talt sammen om det og få ham forklaret, at du føler dig utryg, når han som chauffør bliver hidsig og kortvarigt mister kontrollen over sig selv. Det er let at sige, at han bare skal blive bedre til at trække på skuldrene og sige pyt. Kan han lære det, så er det fantastisk, hvis ikke, bliver du nødt til at insistere på, at han dropper sin ”road-rage” eller lader dig køre. Din sikkerhed er vigtigere end hans autisme!

2. Verden er ikke retfærdig og pytknappen er den vigtigste knap i livet, og man vil igen og igen komme ud for uretfærdigheder igennem livet. Jeg prøver at sige til mig selv, at det ikke kan betale sig at hidse sig op, selvom jeg nogle gange føler mig gevaldigt udfordret på min retfærdighedsfølelse. En strategi, jeg bruger, som du evt. kan give videre til din partner, er at huske sig selv på, at man som menneske kun har en begrænset mængde psykisk energi til rådighed, og at det ikke nytter at spilde den på ting, man ikke kan gøre noget ved. Det er desuden vigtigt at kunne sige ”pyt” til ting, man ikke kan gøre noget ved, så det samlede stressniveau ikke bliver for højt.

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Vi kan have svært ved at skifte strategi, selvom vores metode åbenlyst ikke er effektiv.

En asperger kan sagtens være enormt rigid og stå fast på en adfærd, som han selv mener er passende i en situation på trods af at alle andre kan se at han skyder sig selv i foden. Det kan være at han er fanatisk antiryger og har et fast arsenal af protestmekanismer. Hver gang nogen tænder en cigaret, aktiverer han så dem for at vise sin foragt for rygning. At strategien med tiden kun skaber følelsesmæssig afstand mellem ham og hans pårørende, vil med garanti kunne forbløffe ham, hvis man skar det ud i pap for ham. Det kan også være at han kan finde på at udvise en rigiditet i forhold til, hvordan børnene må lege, eller lignende ting, som går udover de andre i familien. Eftersom autister er meget forskellige, vil der selvfølgelig også kunne findes aspergere der måske kun er lidt rigide, og relativt fleksible. De kan så have udfordringer på andre områder.

Men hvad menes der helt præcist med rigid tænkning her? Der menes følgende:

1) Os med AS har tendens til at være fastlåste i en bestemt måde at gøre tingene på.

2) Vi kan have svært ved at skifte strategi, selvom vores metode åbenlyst ikke er effektiv.

3) Det er som om, vi har rettet et stærkt fokus (spotlight) et sted på en scene, og vi så er mere eller mindre blinde overfor resten af det der sker på scenen.

På engelsk bruger man begrebet ”One track mind”.

Pladespilleren

Man kan måske sige, at din AS-partner i bestemte situationer minder om en pladespiller, hvor den samme plade igen og igen bliver sat på. Du har hørt dem alle sammen masser af gange. Med tiden udvikler du også en vished om i hvilken situation den og den plade kommer på. En NT-hjerne har en langt større ”pladesamling”. Han vil intuitivt kunne tale om flere forskellige ting og ikke være nødt til at sætte bestemte plader på i bestemte sammenhænge.

Tidligere, da jeg arbejdede i et supermarked, var pauserne det sværeste for mig (ligesom det er for de fleste andre med AS). Jeg skulle prøve at være social i uformelle og løse rammer. Mange gange satte jeg nogle ”plader” på, som jeg havde indøvet på forhånd. Det kunne være, at jeg satte en filosofiplade på, og så sad jeg og talte en del om filosofi, hvis jeg fornemmede, at der var lydhørhed for det. Hvis jeg kunne fornemme, at der ikke var lydhørhed over for mine faste og indøvede plader, så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle sige og blev tavs.

Gode råd til dig der lever med en Asperger

1. Gå stille og roligt din vej hvis stædigheden kammer over. Hvis du oplever, at din AS-partner er fuldstændig umulig at rokke, og hvis emnet er banalt og ikke vigtigt, så er det nok bedst ikke at gå ind i en diskussion med ham. Lad ham køre afsted, og så må det briste eller bære. Stædigheden vil du også opleve i diskussioner og konflikter, og kombineret med den manglende evne til at se tingene fra din side, vil du kunne opleve at stå overfor et menneske, der kan være temmelig tung at danse med. Så vær bevidst om dette! Hvis du fornemmer, at stædigheden og den manglende evne til at forstå dine følelser er i spil, så pas på dig selv, lad dig ikke køre ned. Forlad situationen, sig: ”Jeg når ingen vegne med dig lige nu” og så kan du i stedet gå et roligt sted hen og skrive ned, hvad du føler, på et stykke papir og give det til ham, så han forstår, hvorfor du gik. Han kan så læse det alene, og forhåbentlig vil han så bedre forstå og lære af situationen.

2. Rigiditet kan ikke bare trænes væk. For dig, der bor med en asperger, er det vigtigt at have forståelse for at vi kan være noget så rigide, firkantede og stædige. På den måde kan du spare dig selv for at bruge energi på at blive irriteret over det, for rigiditeten hos aspergeren vil altid være der og kan ikke ”trænes væk”.

3. Autisme skal ikke overskride andres grænser. Hvis man bor med en asperger, der bliver ”militant”, så skal man være opmærksom på, at han ikke begynder at overskride andres grænser! En asperger kan i sin rigiditet og mangel på mentalisering mobilisere en voldsom foragt og handle meget uhensigtsmæssigt for at vise sin utilfredshed med noget, han ikke synes om, så børnene eller partneren lider under det følelsesmæssigt. Her må man lige tage en time-out og få talt om hinandens grænser.

4. En autist stresser andre som følge af blinde vinkler. Hvis man oplever, at en asperger er i gang med at skabe frustrationer og vrede, og ikke respekterer andres grænser som følge af en bestemt fastlåst og rigid adfærd, så skal I stoppe op og gøre det meget klart for ham, evt. ved hjælp af noget visuelt, hvilken effekt hans uhensigtsmæssige og destruktive adfærd har på jer. Han vil højst sandsynlig blive overrasket over det, og forhåbentligt fremover tænke på det. Husk at være så konkret og logisk som muligt, når I forklarer jeres følelser til ham. Det er vigtigt at understrege, at i modsætning til en psykopat/narcissist, så stresser vi med autisme ikke andre bevidst, men derimod som følge af vores ”blinde vinkler”. Vi med Autisme har ligeledes, i modsætning til en psykopat, en samvittighed og vi vil blive ked af det, når det endelig går op for os, at vi for alvor har trådt andre over tæerne. Det er vigtigt at få videreformidlet denne viden, andre hjemmesider om autisme i parforholdet får i nogle tilfælde blandet autisme sammen med psykopati og således efterlader folk med et meget negativt billede af autisme.

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Den stærke retfærdighedsfølelse

Om rigiditet og pladespillere