Nedsatte eksekutive funktioner

Lidt om biler

Af

I det ideelle parforhold ville man selvfølgelig spare så meget på de basale daglige udgifter som muligt, som f.eks. benzin, så der på den måde bliver mere råd til at forsøde tilværelsen. Men er der autisme indover, så skru venligst lidt ned for de forventninger (hvis du da har dem)!

Bliv ikke sur eller skuffet, hvis din partner bruger for mange penge på benzin

Jeg bruger for mange penge hvert år på benzin, for jeg tanker ikke op hvor det er billigst men hvor det er lettest for mig, rent praktisk. Jeg accepterer at det så betyder at jeg måske bruger 200-400 kr ekstra om året på benzin, men det har jeg det helt fint med.  Jeg kunne godt, som andre gå på tilbudsjagt efter billig benzin, jeg har dog valgt ikke at gøre det for at spare på den psykiske energi. Hvis man har nedsatte eksekutive funktioner, så handler det om at have så meget rutine og struktur i hverdagen som mulig. Det at køre hen til den samme tankstation hver gang gør at jeg kan spare på den psykiske energi og ikke skal til at iværksætte en ny plan der handler om at tage hen til en anden tankstation for at spare måske 10 øre på literen.

At parkere

Jeg vil hellere parkere 50-100 meter væk fra en indgang til et supermarked. Der er det  nemmere at manøvrere rundt med bilen, fremfor tæt på, hvor alle de andre holder og hvor jeg skal koncentrere mig meget om at holde øje med mennesker og biler.

I den by hvor jeg bor, har jeg faktisk muligheden for at holde tæt på, hvis jeg har et ærinde i centrum. Her er nemlig flere centrale parkeringshuse som man kan benytte.  Disse parkeringshuse har jeg det dog svært med og  holder derfor altid et godt stykke væk fra centrum,  som betyder en gåtur på 10 min. men som giver mig ro i sindet da jeg så kan holde hvor der godt med plads og næsten ingen P-vagter. Dette er at foretrække i stedet for et trangt og uoverskueligt P-hus som er fuld af biler og mennesker og hvor man måske kun må holde 1 time eller 2 uden p-billet.

Det er ikke sikkert,  at din AS-partner har problemer i forhold til lige præcis mine problematikker. Måske er han tværtimod super god til at spare på alle udgifterne i husholdningen som f.eks benzin. Det er heller ikke så vigtigt.  Det vigtige her er at jeg giver nogle eksempler på hverdagssituationer hvor mine nedsatte eksekutive funktioner er i spil. Andre autister kan have andre situationer som er vanskelige.

                             Gode råd til dig der lever med en Asperger

1.      Penge er ikke alt. Jeg bruger måske 200-400 kr. ekstra om året i benzin, fordi jeg ikke vælger den billigste tank. Det er jeg egentlig fuldstændig ligeglad med, for jeg ved, at det vigtigste for mig er at holde stressniveauet så lavt som muligt og spare på den psykiske energi.

2.      Er det tankeløshed? Hvis du er irriteret over at din AS-partner vælger løsninger der er for dyre eller på anden vis er mere besværlige end nødvendigt, så find lige ud af om din partners handlinger er funderet i nedsatte eksekutive funktioner eller blot tankeløshed. Tankeløshed skal selvfølgelig fixes og forbedres.  Men det er en hel anden boldgade, hvis din partner vælger nogle løsninger, du ikke bryder dig om, som følge af nedsatte eksekutive funktioner. Her er du nødt til at være rummelig og tolerant

3.      Bliv ikke irriteret. I stedet for at blive irriteret over de eventuelle ekstra udgifter, så hjælp din partner med de ting, der er svære for ham.

4.      Udvis forståelse. At have nedsatte eksekutive funktioner er ikke noget vi selv har valgt, det er sædvanligvis en del af autismen.  Jeg har igennem livet haft utallige problemer og konflikter på den konto. Nu går det bedre, fordi jeg er blevet dygtig til at passe på mig selv kombineret med at jeg har meget viden om min egen diagnose, og derfor kender faldgruberne. Det er langt fra sikkert din AS-partner har den samme viden om autisme/selvforståelse, som jeg har. Derfor er det vigtigt, at du som NT-partner har forståelse for hvor meget en hæmsko de nedsatte eksekutive funktioner kan være og at det ikke er fordi vi er dovne eller skødesløse når vi handler på en måde der måske ikke giver helt mening.

5.      Den hurtigste vej er ikke altid den nemmeste! Når den asperger, du lever sammen med, f.eks. insisterer på at køre en omvej i stedet for at vælge den hurtigste rute fra A til B, så gør han det ikke for at chikanere dig eller være besværlig. Han gør det, fordi han gerne vil undgå stress, fordi han langt bedre kan overskue omvejen. Det viser sig nemlig, at der på den hurtigste rute mellem A og B måske er mange sving eller lyskryds, mange mennesker, meget trafik, mange cykler og biler, hvorimod der på den rute aspergeren har valgt, er langt mere ro = mindre stress. For os med autisme er det ofte vigtigere at undgå en masse stressende sanseindtryk end at nå frem så hurtigt som muligt.

 

 

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Det kan jeg ikke!

Af

Du undrer dig måske såre, hvis din AS-partner siger ”Det kan jeg ikke!” om en situation der i dine øjne er simpel og banal. Men dette skal tages alvorligt, for det er vores nedsatte eksekutive funktioner der er på spil

Jeg læste på universitetet fra 2002 – 2010. På de 8 år lykkedes det mig, imod alle odds, at tage en bachelorgrad i østeuropæiske sprog. Jeg husker tydeligt hvor svært det var for mig at organisere og strukturere mit studie. Af den grund brugte jeg også 8 år på noget der var normeret til at vare 4 år. Jeg husker særligt at min bror på et tidspunkt omkring 2003 rådede mig til at tage et relevant studiejob, som han forklarede, var vigtigt i forhold til CV-et.

Der er nok ikke nogen der for alvor vil indvende imod det broderlige råd. Det er sund fornuft at man i løbet af sin tid på universitet bruger så mange timer man nu kan overskue om ugen på et studiejob der har relevans for ens uddannelsesretning. Det vil styrke ens muligheder for at finde job efter endt studie.

Men da jeg tilbage i 2003 talte med min bror om det emne, var det eneste jeg kunne fremstamme: ”Det kan jeg ikke!”. Det ville han selvfølgelig ikke høre tale om, for hans udgangspunkt var jo, at selvfølgelig kan man det! der var jo ikke noget der forhindrede mig i det! (dengang vidste ingen at jeg havde AS, ej heller mig selv).

Hvordan gik det så til at jeg svarede, ”Det kan jeg ikke!”?  Årsagen var jo mine nedsatte eksekutive funktioner.  Jeg kunne slet ikke overskue at skulle søge et studiejob, det var noget fuldstændig abstrakt, der bare fuldstændig flød rundt i hovedet på mig som en uoverskuelig masse uden hoved og hale. Hvis jeg skulle have haft et relevant studiejob dengang, så skulle jeg have haft en mentor eller noget lignende støtte, der ordnede alt det praktiske for mig, såsom at finde et sted, telefonsamtale med firma etc. Det kunne jeg slet ikke selv. Den dag i dag husker jeg stadig følelsen og afmagten ved slet ikke at kunne overskue noget, som de andre studerende klarede helt af sig selv.

                         Gode råd til dig der lever med en Asperger

1.      Faste indlejrede strukturerer vs. Nye situationer. Din AS-partner kan være super god til at strukturere og organisere ting, som han har gjort længe og som er indlejret som faste rutiner. Det kan både være noget der involverer hans særinteresse såvel som ting han har gjort mange gange. Men pludselige opståede ændringer og nye situationer kan være meget vanskelige for ham at håndtere.

2.      Er der en mening og et formål?  Jo mindre han kan finde mening og formål med det nye han skal lære, jo sværere bliver det for ham at lære det.

3.      Sjældent dovenskab Hvis du oplever at din partner bruger en formulering der minder om min ”Det kan jeg ikke”, eller: ”Det kan jeg ikke overskue”, så er det sjældent som følge af dovenskab, men derimod som følge af de nedsatte eksekutive funktioner.

 

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Hvad er nedsatte eksekutive funktioner?

Af

Nedsatte eksekutive funktioner betyder, at vi med autisme kan have svært ved at:

  • Overskue ting.
  • Gennemskue hvor lang tid noget tager.
  • Kombinere fortidige, nutidige og fremtidige handlinger.
  • Svært ved at forudsige konsekvenserne af vores handlinger.
  • Manglende impulskontrol.
  • Problemer i forhold til at organisere, planlægge
  • Svært ved at skulle vælge ved mange valgmuligheder.
  • Svært ved at omstille os til en ny situation.
  • Svært ved at skifte strategi og justere hvis der sker ændringer.
  • Svært ved at skifte ind og ud mellem forskellige opgaver.
  • Svært ved at gennemføre planlagte ting og svært ved at igangsætte.
  • Svært ved at formulere en løsning på et problem.

Et vigtigt punkt at tilføje til dette er, at det for os med autisme er langt lettere at overskue og gennemføre ting, som vi har indlejret som rutiner. De nedsatte eksekutive funktioner er således mest tydelige, når vi skal lære noget nyt eller afvige fra en rutine.

 

 

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Smid ikke en ”bombe” hvis du ønsker en konstruktiv samtale

Af

Det der for dig og andre NT-er kan forekomme at være en helt normal situation, kan for os med autisme virke meget angstprovokerende og stressende

 

Du vil kunne opleve, at din partner går sin vej, hvis du ønsker at tale om et problem eller er brændt inde med noget, som du pludselig vil have ud.

Det vigtige  i denne situation er, at det for os med AS kan være utrolig svært at skulle skifte fra en situation til en anden. Hvis den nye situation så ovenikøbet handler om et følelsesladet emne,  kommer der let angst og stress oven i.

Personligt har jeg det svært med at håndtere en  situation, hvor der pludselig bliver smidt en ”bombe”. Det kan jeg ofte ikke rigtig håndtere. Der er således to muligheder: Jeg går min vej, så undgår jeg at sidde og skulle lytte til noget følelsesmæssigt, som måske vedrører mig selv. Resultat = problemerne bliver ikke løst og talt igennem. Den anden mulighed er, at jeg bliver og tvinger mig selv til at lytte til det, der bliver sagt. Desværre vil jeg i sådan en situation, når jeg ikke er forberedt, let kunne komme til at køre op, og situationen kommer ud af kontrol. Det der også er med til at forværre situationen her er, at aspergere generelt vil gå langt for at undgå konflikter. (De udmatter os alt for meget). Tanken om en konflikt eller at tale om noget følelsesmæssigt, kan altså få os til at handle ret så uhensigtsmæssigt – som f.eks. at gå vores vej. Det bør tilføjes at NT-mænd også kan finde på at trække sig tilbage, når det hele bliver for følelsesmæssigt. Der er bare større chance for at det sker, når der er autisme indover. En NT-mand er også langt bedre til at omstille sig fra den ene situation til den anden.

           

Gode råd til dig der lever med en Asperger

1.      Annoncer potentielle ”bomber” i god tid. Hvis du har noget vigtigt at tale om, et problem, noget der trykker dig eller på anden vis noget, der er behov for at få snakket igennem, så er det vigtigt, at du ikke lige pludselig tager fat i din partner og siger: ”Nu skal vi sgu lige snakke om det her problem!”. Hvis du gør det, vil der nemlig være stor risiko for, at situationen kommer ud af kontrol. I stedet skal du annoncere sådan noget i god tid. Sig f.eks. til din AS-partner: ”Om en time vil jeg gerne tale med dig om noget vigtigt”. Obs! Start med at annoncere tidspunktet! Gør du det på den måde, vil din AS-partner gradvist kunne vænne sig til det, der for os er en stor strukturændring.

2.      Hvis din stemme er hævet, så forklar hvorfor. Vi aspergere har det svært med hævede stemmer. NT-er er gode til at danne sig et overblik over situationen og betragte den i sin helhed, og de kan derfor bedre forstå, hvorfor stemmen er hævet. Vi med autisme hæfter os ved detaljer og har en tendens til først for sent at få styr på helheden, hvilket resulterer i, at vi kun hører en hævet stemme, og derfor ikke ser eller opfatter ting, der vil kunne gøre den hævede stemme forståelig. F.eks. at du har haft en dårlig dag på jobbet etc. Jeg tænker, det er vigtigt at få forklaret, hvorfor din stemme er hævet, få forklaret årsagen. F.eks. ”Ja, jeg taler lidt for højt nu, men det er pga. sådan og sådan”.

Aspergere kan desuden have en tendens til at tro at generel vrede er rettet mod os selv. Vi kan kæmpe nok så meget rationelt med at sige til os selv, at det ikke er os, der er i centrum for vreden, men det afhjælper desværre ikke, at vi bliver påvirket og kommer følelsesmæssigt i ubalance.

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Smider om sig med ting

Af

AS-hjernen mangler den ”gule lampe”

Aspergere har desværre en tendens til hurtigt at køre helt op i det røde felt. Det skyldes, at vi i modsætning til NT-ere, mangler ”måleinstrumenter” inde i hovedet, der begynder at ”lyse op og blinke”, når stressen og vreden stiger. Derfor går vi nogle gange fra helt afslappet tilstand til på nærmest et splitsekund at køre op. Vi kan også bare kalde det problemer i forhold til impulskontrol.

Som følge af at vi kan have svært ved at kommunikere dét ud, vi føler, så vil du også kunne opleve, at jo mere budskabet ligger os på sinde, jo mere hæver vi stemmen. Vi gør det, fordi vi føler, at budskabet er så vigtigt, at det, at skrue op for volumenknappen er den mest oplagte og logiske løsning. Husk vi besidder ikke de mange nuancer i forhold til kommunikation som NT-hjernen besidder.

                     Gode råd til dig der lever med en Asperger

1.      Husk det er ikke dig. Ja, det er voldsomt, når en asperger kører helt op og måske smider med ting. Men husk på, at vi mangler de vigtige ”måleinstrumenter” (impulskontrol), der fortæller os, at nu er vi på vej op. Det er således ikke dig der er årsag til denne alt for voldsomme reaktion.

2.      Aftal strategier. De manglende blinkende lamper/manglende impulskontrol er en del af de nedsatte eksekutive funktioner.  Det er derfor vigtigt at forstå. at det ikke bare kan trænes væk. Men, derimod ikke sagt at man ikke kan anvende strategier. Det kan man. En strategi kunne være at I tegnede et trafiksignal med en grøn, gul og rød lampe. Hvis du så kan se, at han er ved at gå fra grøn til rød lampe (AS-hjernen mangler den gule), så aftale evt. et kodeord. F.eks. ”Husk gul lampe!” og peg på trafiksignalet. Det virker måske barnligt med sådan en tegning, men du vil blive overrasket over, hvor meget forskel noget visuelt kan gøre, når det handler om AS.

 

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Skal vi ikke tage i biografen? – Nej!

Af

                                       Spontanitet er ikke vores stærke side.

 

Du har lyst til at der skal ske noget, og du foreslår så din AS-partner at I da kunne tage i biografen. Der går faktisk en spændende film om en time, så I kan lige akkurat nå det! Automatisk svarer din AS-partner, nej! Nærmest som en refleks. Dette overrasker dig egentlig ikke, for når du nu husker tilbage, så kommer den ”nej-refleks” jo gerne når du foreslår noget spontant.

For dig som NT er en sådan spontan handling fuldstændig overskuelig, der er ikke noget i sådan en biograftur der på nogen måde er angstprovokerende eller på anden vis udfordrer de eksekutive funktioner, tværtimod er det noget der samlet set blot skaber glæde og adspredelse.

Anderledes ser det ud for os med autisme. Her vil jeg tage udgangspunkt i mig selv. Men problematikkerne vil være mere eller mindre genkendelige for andre med autisme.

Hvorfor er det svært for mig pludselig at tage i biografen?

  • En sådan pludselig biograftur er en pludselig ændring af mine rutiner og strukturer. Det er svært for mig at ændre disse sådan lige pludseligt. Jeg har en fast rutine for hele dagen, som skaber tryghed og stabilitet, som sørger for at holde stressniveauet nede.
  • Hvad skal jeg se i biografen?! Jeg skal altid researche film, læse om dem, se trailere osv. Jeg kan ikke bare pludselig tage ind og se en film som jeg ikke har undersøgt.
  • Kan jeg overhovedet nå det til tiden? ”Den går om en time, siger du!” Det er slet ikke nok tid, hvis jeg skal til et eller andet arrangement etc. Så skal jeg være i god tid, ellers bliver jeg stresset.
  • Skal jeg købe popcorn og cola? hvornår har jeg sidst spist? Kan jeg nå at spise inden filmen og hvor kan jeg gøre det? Hvornår skal jeg så spise næste gang efter filmen? Disse ting vil også fylde en del i hovedet på mig.
  • Hvor lang tid varer filmen? Og hvad med bagefter? Jeg havde jo lagt en plan for resten af dagen med ting jeg skulle igennem, kan jeg nå det hvis jeg skal se film?

Hvor mange mennesker vil der være i biografen? Jeg ved at jeg ikke vil kunne holde det ud hvis den er over halvt fyldt op. Så jeg skal vide hvor længe filmen har kørt og det skal jeg så lægge sammen med tidspunktet på dagen, sådan at jeg kan vurdere, hvor mange mennesker, der kan forventes at befinde sig i biografsalen

                     

Gode råd til dig der lever med en Asperger

1.      Vi har en fast rutine. ”Nej-refleksen” kommer fordi det er så svært for os med autisme pludselig at skulle lave om på vores faste indlejrede rutiner og strukturer.

 

2.      Annoncer det i god tid. Hvis du f.eks. vil i biografen med din AS-partner, så handler det om at annoncere det i god tid og få lagt en klar plan så din AS-partner langsomt kan vænne sig til tanken og en ændring af de faste rutiner. Det giver også mulighed for at han i tid og ro kan researche i forhold til hvad der går af film og få overblik over hvor mange andre mennesker der kan forventes at befinde sig i biografen.

 

3.      Jo vigtigere det er, i jo bedre tid nødvendigt. Når man har med autisme at gøre, så er det en klar fordel at være i god tid fremfor at nå tingene i sidste øjeblik. Vi har det svært med deadlines og tidspres. De nedsatte eksekutive funktioner gør det svært for nogen af os at overskue hvor lang tid noget tager og ikke tager. Hvis jeg skal noget meget vigtigt, som f.eks. med flyet, så vil det at ankomme til lufthavnen i rigtig god tid være af alle højeste prioritet. Det er faktisk helt umuligt at forestille mig en situation hvor jeg ankommer i sidste øjeblik og kun lige akkurat når det. Det er faktisk noget af det værste jeg kan komme i tanke om! Jeg har i mit liv mødt mennesker der sådan kun lige når tingene i sidste øjeblik uanset hvor vigtigt det er. Sådanne personer stresser mig i et omfang, der slet ikke er til at begribe!

 

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Multiple choice autist

Af

Giv os ikke for mange valg

For mig er det at købe bil et mareridt, og det kan hele min familie nok skrive under på. De har lyttet til uendelig meget snak fra min mund om biler. Problemet for mig består først og fremmest i at det næsten er helt umuligt at vælge imellem de utrolig mange biler der er på markedet, for det andet fortryder jeg altid ret kort tid efter at jeg endelig har valgt en. Jeg har samme problem på restauranter. Hvis der er alt for mange muligheder på menukortet, kan jeg slet ikke overskue det, og jeg bruger al for lang tid på at sidde og vælge.

En af de ting der hører med til at have nedsatte eksekutive funktioner er, at man har det svært når der bliver for meget at skulle overskue i forhold til valgmuligheder. Af den grund kan I i parforholdet undgå problemer og frustrationer, hvis I sørger for simple tiltag, som f.eks. at planlægge tingene i forvejen.

                               Gode råd til dig der lever med en Asperger

  1. Mange sanseindtryk forværrer situationen. Jo flere sanseindtryk, mennesker, larm osv. der er i luften, jo sværere er det for os at vælge ved mange valgmuligheder.
  2. Brug internettet. Hvis det er muligt, så lad din AS-partner sidde for sig selv i ro og fred og kigge på menukortet på nettet til den restaurant i skal hen til.
  3. Stille og roligt, er nøgleordet. Jo hurtigere vi skal træffe beslutninger og vælge jo sværere bliver det for os
  4. Vi er ikke tungnemme. Man kan opleve at aspergere bruger lang tid på at svare på selv simple spørgsmål, men når der er mange svarmuligheder, så kan vi nogle gange bruge lang tid på at analysere dem alle ordentligt igennem.
  5. Fordel ressourcerne. Det kan også være svært for os med AS at skulle overskue et større stykke arbejde, hvor der er mange dele, der skal holdes styr på. Her kan vi komme til at glemme det store billede og bruge for meget tid på detaljer. Hvis du skal lave noget med din AS-partner og der er meget at holde styr på, så del opgaverne op til ham sådan, at han har små og overskuelige opgaver, der kræver fokus på detaljer, hvor du så tager dig af det store billede.

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Mentalisering og affektiv empati

Af

Mentalisering

At kunne sætte sig ind i, forstå og analysere den andens tanker.

At kunne tilskrive andre mennesker hensigter, viden og følelser.

Affektiv empati

Det at kunne f.eks. føle, græde og sørge med den anden.

En umiddelbar form for empati der ikke kræver at man sætter sig ind i hvordan den anden tænker.

Hvis jeg skal pege på et område hos en asperger, som er det, der efter min mening og erfaring, giver de allerstørste problemer i parforholdet, så er det i forhold til mentalisering. (man kan også kalde dette for ’Theory of mind’).

Mennesker uden autisme (NT-er) udvikler fra en tidlig alder, (omkring de 4 år) en fornemmelse for at andre mennesker. Ser tingene på en anden måde. Det har man påvist gennem forsøg, hvor autistbørn i samme alder ikke er i stand til at sætte sig i den anden persons sted og således fejler i simple tests, som NT-børn klarer helt uden problemer. (man kan google, ’Sally og Anne test’ for at få mere viden om det).

Mentalisering handler ikke om at man ikke kan føle med den anden, hvis  man kan se at den anden græder og er i smerte. Dette kan en asperger sagtens se og forstå og reagere på. Dette er ikke en situation, der kræver mentalisering, men er derimod en situation, der kræver affektiv empati, som man som asperger har. Dvs. affektiv empati går ud på at kunne føle med den anden umiddelbart og  ikke kræver, at man kan sætte sig ind i, hvordan den anden tænker og føler.

For os med AS handler det sjældent om at blive bedre til den affektive empati.

                             Det er mentaliseringen der er vanskelig for os

De store problemer opstår derimod som følge af vores udfordringer i forhold til mentalisering.

Det er ikke sådan at vi ikke kan mentalisere. Det kan vi skam, men vi gør det ikke lige så intuitivt som NT-er, snarere er det sådan at det er vores erfaring der aktiverer den. Når vi mentaliserer, kan vi have svært ved at afkode det  input vi får. Så bliver vi forvirrede og på den måde får vi alligevel ikke et ordentligt billede af hvordan du opfatter situationen.

Det er er klart at man som asperger aldrig kan blive lige så dygtig som en NT-er, der mentaliserer intuitivt. Men jo flere sociale situationer vi har været igennem, jo bedre bliver vi og jo mere vil vi gætte rigtigt, når logikken og erfaringen ikke slår til.

Før jeg blev diagnosticeret i 2012, var jeg meget dårlig til at mentalisere. Det var jeg selvfølgelig først og fremmest, fordi jeg ikke vidste, at jeg havde problemer i den retning og derfor ikke kunne få den rigtige hjælp, så jeg kunne træne og forbedre det. Selvfølgelig blev jeg igennem årene bedre og bedre til det grundet logisk tænkning, erfaring og gætterier, men det gik langsomt og jeg havnede ofte i trælse situationer grundet min ringe mentaliseringsevne. Da jeg blev diagnosticeret og dermed blev klar over min manglende mentaliseringsevne, begyndte jeg for alvor at træne den. Jeg gjorde det, at se tingene fra den andens perspektiv, til et projekt og jeg er nu i skrivende stund lysår bedre til det end før diagnosen.

Hvis en asperger hyper-fokuserer på et eller andet, f.eks hvis han kaster sig over et nyt projekt, og det kører i hovedet på ham med 1000 km i timen, og han taler og taler om det, ja, så kan du regne med, at evnen til at mentalisere, i sådan en situation vil være meget begrænset eller deaktiveret, idet der så kun er plads til dét, aspergeren lige i øjeblikket fokuserer på og ikke andet. Til gengæld vil vi så med dette hyper fokus kunne udrette store ting med en vedholdenhed og et fokus, som NT-er ikke kan matche.

Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.

Hvorfor skændes vi nu igen?!

Af

Ved at være bevidst om nogle bestemte mekanismer, kan man undgå en masse unødige skænderier.

 

Så skete det igen… Du står og diskuterer med din AS-partner, men han er ikke til at rokke en eneste millimeter! Du bliver som sædvanligt frustreret over disse destruktive diskussioner, der alt for ofte går over i skænderier. Hvordan pokker kan man være så stædig!!!? – tænker du… Skænderiet handlede i øvrigt denne gang om, at du på selve dagen, ½ time før I skulle afsted til Fleggaard/Otto-Duborg, pludselig ændrede planerne og i stedet ville ned til et shopping-center i Flensborg, som du havde hørt godt om fra en veninde.

Du vidste på forhånd, at din AS-partner mange gange havde kørt til Fleggaard og Otto-Duborg, men aldrig havde kørt inde i selve Flensborg. Det sidste du tænkte på var, at det skulle være et problem. Derfor sagde du følgende til ham: ”Du skal jo blot køre 6-7 km mere, end du er vant til, og så er vi ved shopping-centret!”. Det prellede fuldstændigt af på ham og havde i stedet den effekt, at han hævede stemmen!

Hvordan i alverden kunne dette ønske om at hygge sig i et shopping-center, udvikle sig til et skænderi, hvor din partner blev drønstædig og umulig at få til at ændre sin rutine med kun at køre til Fleggaard/Otto Duborg?

Hvorfor går det galt? Hvorfor er disse ekstra 6 -7 km så svære?

 

    1. Rutiner: En asperger trives bedst med faste rutiner og klar struktur. At skulle bryde med rutinerne og pludselig gøre en ny ting kan være svært og kan føles som at der bliver smidt en ”bombe” foran os. At køre til Otto Duborg/Fleggaard er en rutine, der er blevet indkørt igennem lang tid, og det er aspergeren tryg ved.
    2. Angst: Din AS-partner har i det omtalte tilfælde aldrig før kørt inde i Flensborg, dvs. det at skulle køre rundt inde i en relativt stor by med omkring 90.000 indbyggere for første gang. Og hvordan med trafikken? Er den voldsom?! Hvad med parkeringsforhold? Hvordan er de? Måske er det på en helt anden måde end herhjemme? Okay… parkeringsanlæg, siger du… men hvordan foregår betalingen?! Dvs. alle mulige ukendte faktorer, der farer rundt i AS-hovedet.
    3. Rigiditet: Jo mere utryg en asperger er ved en situation, jo mere rigid bliver han. Mange gange, når din AS-partner er ekstremt rigid og umulig at diskutere med, så er det fordi rigiditeten er blevet forstærket af angst og stress. I sådan en situation er det næsten helt umuligt at rokke ved ham.
    4. Nedsatte eksekutive funktioner: I dette tilfælde er det bare drønsvært for din AS-partner at skulle overskue denne nye plan. Der er planlægning i forhold til parkering, måske tæt trafik, larm og så er der det, at det er et nyt og ukendt sted. Alt dette kører derudaf i hovedet og gør det meget svært for aspergeren at strukturere, organisere og først og fremmest at overskue denne tur.
    5. Problemer i forhold til mentalisering din AS-partner kan have svært ved at se pointen i at skulle et nyt sted hen. Hvorfor alt det besvær? – tænker han.  Hvad er der i det center, som ikke kan købes de sædvanlige steder? Hvorfor bruge tid og energi på det? Kort sagt har han svært ved at se, hvorfor du har et behov for at ville hen til det shopping-center, og formentlig ser han slet ikke situationen fra din side, da de andre punkter lægger beslag på alle hans kognitive ressourcer.

                                   Gode råd til dig der lever med en Asperger

  1. Annoncer en sådan ændring i god tid! Hvis du minimum en dag før havde sagt til ham at du gerne vil køre en anden rute, så ville han have haft tid til at vænne sig til tanken og omstille sig. Man skal ikke pludselig smide en sådan ”bombe” i aspergerens hoved kun ½ time før I skal afsted.
  2. Vær taktisk! Lad være med at starte samtalen med at sige: ”Kan vi ikke prøve at køre hen til det her shopping-center inde i Flensborg?”. Gør du det på den måde, så har du allerede aktiveret en masse forsvarsmekanismer inde i aspergerens hoved, og så er det ikke sikkert, at du kommer hen, hvor du gerne vil med ham! Start i stedet for med at vise det sted, hvor du gerne vil hen på computeren, brug teknologien: Google Maps, streetview og satellitfotos etc., og vis så, hvor enkelt det egentligt er at nå hen til det ønskede sted.
  3. Tag bolde væk fra ham! Her mener jeg det, at din AS-partner kun skal koncentrere sig om en eneste ting, og det er kørsel! Hvis du i din fremlægning af dit ønske om at køre til shopping- centret siger, at du 100 procent tager dig af alt andet, dvs. betaling for parkering/GPS osv., så fjerner du meget stress og tunge tanker hos din AS-partner. Alternativet er selvfølgelig, at du kører, det vil gøre det nemmere for ham i forhold til at kapere strukturændringen.
  4. GPS! En GPS er efter min mening meget vigtig for en autist. Det kan dog være svært for os at følge med på GPS, når vi samtidigt bruger al vores energi på at køre til et nyt og ukendt sted. Derfor bør du faktisk styre GPS´en og ”oversætte” fra den til din partner.
  5. Brug teknologien. Eksemplet med en shopping-tur til Flensborg er blot et eksempel på, hvordan rigiditeten kan vokse sig så stor, at den fra at være et irriterende hegn, der nogle gange kan være besværligt at forcere, nu er forvandlet til en uigennemtrængelig mur. Det at bruge teknologien til at fjerne frygt og angst, er oplagt i den specifikke situation. Der kan være mange andre situationer, hvor du oplever rigiditeten for fuld udblæsning – typisk er det angst og stress, der forstærker den. Denne viden er vigtig, og derfor gælder det om så vidt muligt at få fjernet angsten og stressen først, hvis du ønsker at gøre noget ved rigiditeten.

.