Sansefølsomhed generelt
Skal du ikke med på stranden Ole? Nej tak, jeg har min daglige kvote af fadøl, der skal drikkes.
I 2002 var jeg på en 14 dages sprogskole i Dubrovnik i Kroatien. Vi boede på hotel, og når kroatisk-lektionerne var overstået, stormede alle, på nær mig, ned på stranden. Faktisk så jeg i den 14 dages periode slet ikke stranden. Det, jeg derimod så meget til, når timerne var forbi, var hotellets bar. Så mens de andre legede stegt bacon nede på stranden, satte jeg mig i skyggen i hotellets bar og drak den vidunderlige kroatiske øl. Så omkring aftenstid havde jeg. i en periode på 3-4 timer, måske drukket omkring 3 liter fadøl og var så meget mere klar til at være social. Men hvorfor kunne jeg egentlig ikke bare som de andre styrte ned på stranden og gøre det samme som dem? Det skal siges at situationen ikke blev bedre af, at ham jeg delte værelse med, skar de frygteligste tænder om natten, og dengang var jeg endnu ikke i rutine med at bruge ørepropper om natten.
Hvordan er det for mig at være på stranden?
Det, der forhindrede mig i at være på stranden, bunder først og fremmest i sansefølsomhed. På en strand om sommeren er der en utrolig skarp og brændende sol, der svitser og skærer som en 1000 watt laser. Der er lugte af svedende strandgæster, mad og salt fra havet, røg fra engangsgrill, osv. Der er råb, skrig og larm fra legende børn og musikafspillere. Der er sand i hovedet, sand i maden, ja faktisk sand alle steder. Der er ulækre krabber og vandmænd. Oveni det er hele stranden ofte tætpakket med hundredvis af mennesker, og alle vil helst ligge det samme sted og lege ”kogt hummer/stegt bacon”. Nej tak! stranden er et regulært helvede for mig, og jeg tvivler på, at der er særligt mange autister, der nyder at ligge ved stranden og solbade. Det eneste tidspunkt I vil kunne se mig på en strand er, når vejret er halvkøligt, badegæsterne er væk og jeg har en metaldetektor i min højre arm
Sansefølsomheden hos autister kan i nogle tilfælde fylde utrolig meget, og hos andre autister er det mindre udtalt. Generelt har alle på autismespektret dog på den ene eller anden måde problemer i forhold til sanserne. For mit eget vedkommende handler det om, at jeg først og fremmest er meget lyd følsom. Jeg hører (desværre) umådelig godt, og på trods af, at jeg hver nat sover med ørepropper, vil selv relativt lave lyde vække mig. Jeg har desuden herhjemme i min lejlighed to forskellige høreværn liggende klar til at tage på, det ene er bedre til at dæmpe lyde end det andet. Så afhængig af hvor stresset jeg er, tager jeg det ene eller det andet på.
Jeg er også overfølsom i forhold til berøringer, og specielt kram er jeg ikke glad for.
Det forfærdelige vaskemiddel
Hvorfor propper de så meget unødvendig kemi i de ting vi bruger i dagligdagen?
For år tilbage underviste jeg en kvinde i arabisk, og hun hjalp mig så til gengæld med at rette mine mange sprogkurser og YouTube-videoer. Desværre var de første gange med hende ikke særligt behagelige for mig. Hver gang hun var inde i stuen, blev rummet fyldt op med en, for mig, ubehagelig lugt. I starten kunne jeg ikke helt afgøre, hvad det var, der generede mine sarte næsebor; men efter et par ganges undervisning gik det op for mig, at det var kemi fra hendes tøj i form af vaskemiddel. Da det var gået op for mig, hvad kilden til ubehaget var, bad jeg hende på en pæn måde om at bruge et andet vaskemiddel i fremtiden. For mig var der ikke noget kompromis, det var enten eller. Jeg kunne simpelthen ikke holde lugten ud, og det kørte i mit hoved hele tiden og lagde beslag på den energi, som skulle gå til undervisning.
Skyllemiddel/vaskepulver kan udløse raserianfald
En asperger var meget udfordret i forhold til lugtesansen. Nogle bøger kunne han slet ikke læse i, grundet lugten fra tryksværte etc. På et tidspunkt kom hans søster og hendes børn på besøg i hans ikke så store lejlighed. De havde en masse ekstra tøj med, som var blevet godt og grundigt vasket med kraftigt lugtende Ariel eller Omo-vaskepulver, som formentligt også var blevet suppleret op med skyllemiddel. Så efter at have pakket deres tasker ud, blev lejligheden snart fyldt helt op med lugten af vaskemiddel/skyllemiddel. Meget hurtigt blev aspergerens næse fyldt op med denne ubehagelige dunst, og der gik ikke engang 30 min. før end et stort og destruktivt skænderi med søsteren havde udviklet sig. Skænderiet opstod udelukkende, fordi lugten fra kemien havde været så generende, at en vrede hurtigt havde fyldt mandens hoved op, der så resulterede i en nedsmeltning.
Denne artikel er skrevet af Ole Rauff. 2019 Autisme i parforholdet.