I skal i parforholdet sætte jer et mål, der går ud på, at der ikke må opstå skænderier som følge af tomme maver.
Jeg kan slet ikke klare at være sulten. Alt omkring mig bliver sort og negativt. Mennesker er bare i vejen! Når det er helt slemt med sulten, og jeg måske skal vente på, at maden bliver klar, tager jeg indimellem høreværn på. Først og fremmest for at dæmpe sanseindtrykkene, og sekundært for bedre at kunne ”klare” andre mennesker omkring mig. Med høreværn bliver deres stemmer dæmpet og går ikke igennem marv og ben, som de ellers ville have gjort.
Man skal, hvis man kender mig godt, ikke begynde at diskutere med mig, når jeg er sulten. Det vil med 95 procent sikkerhed ende med, at jeg nærmest automatisk vil tolke det, der bliver sagt negativt. Når jeg er meget sulten, kører der også meget stærke følelser rundt i hovedet på mig. Typisk er det irriterende tanker om ting der er sket i fortiden, og som bliver forstærket pga. af sulten. Mit stressniveau kan på kort tid gå fra at være meget højt for så at falde dramatisk, når jeg har spist; efter maden kan jeg så pakke høreværnene væk, og det er, som om en ond dæmon har forladt min krop. Jeg ”vågner op på ny”, verden er lige pludselig lys og positiv. Jeg kan igen forholde mig til indtryk og andre mennesker. Man vil kunne tale fornuftigt med mig, og jeg vil kunne være saglig og diskutere uden at køre op i det røde felt.
Jeg er en asperger, som gør meget ud af at fokusere på de positive ting, som denne diagnose giver mig, og prøver ikke at dvæle for meget ved alt det negative, som den også rummer. Men lige præcis her, i forhold til sulten/sanseforstyrrelser, må jeg sige, at jeg hader den; jeg føler virkelig, at den i sådan en situation bare er et kæmpe åg at bære rundt på.
Det er ikke sikkert, at din asperger-partner har det på samme måde som mig. Grundet forskellige slags sanseforstyrrelsesprofiler, kan man også opleve, at en asperger nærmest slet ikke føler sult og meget let glemmer at spise. I en lille undersøgelse jeg lavede i facebookgruppen ”At leve med en autist – hvordan stresser vi dig?” svarede 14 ud af 18 partnere til en autist, at AS-partneren blev meget stresset ved sult, og 2 svarede, at han blot blev gnaven og irriteret. Kun 2 svarede, at de ingen problemer oplevede med deres asperger-partner ved sult.
Jeg vil ikke hævde, at det kun er aspergere, der har det svært, når de er sultne. NT-ere kan også sagtens blive irriterede og gnavne på grund af sult. Jeg tror dog på, at aspergere, ligesom ved træthed, bliver hårdere ramt. Men igen, jeg mangler dog en mere grundig undersøgelse for at kunne sige noget med sikkerhed i forhold til dette emne. Min undersøgelse i Facebookgruppen, er langt fra videnskabelig og kan ikke bruges til at slå noget som helst fast med sikkerhed.
Gode råd til dig der lever med en Asperger
- Vælg dine ord med omhu. Hvis din asperger-partner er meget følsom overfor sult, så sørg for, når han er sulten, ikke at tale om vigtige ting, planlægning etc. Risikoen for, at det du siger bliver tolket i et negativt lys, er for høj.
- Spørg om han er sulten. Hvis du kan mærke, at han begynder at blive gnaven, irriteret og stresset, og det er et stykke tid, siden han spiste, så spørg om han ikke er sulten? Det er nemlig ikke sikkert, at han selv er i stand til at fornemme, at han er sulten, måske er han er vildrede med hvilke signaler hans krop prøver at sende til ham. Viser det sig så, at det er sult, der er i gang med at skabe stress både hos ham selv og dig, så er det bare med at ”fylde tanken op” og få lukket ned for den potentielle konfliktskaber.
- Målsætning. Sæt jer et mål om, at I i fremtiden med den viden I har fået, ikke vil acceptere konflikter i parforholdet forårsaget af sult.